© Quickpot

5 tips til at blive vinterklar, inden vinteren kommer.

Mange danskere tager bilen på arbejde hver dag, og de fleste kender situationen, hvor bilen er dækket af rimfrost eller sne om morgenen - her er 5 tips til at gøre din morgen lettere

26. oktober 2017 af Bil Magasinet

Den 9. Oktober 2017 blev ’vinterens’ første minusgrader registeret i Danmark. Dermed blev der så småt taget hul på en ny omgang vinter, med alt hvad det indebarer. Faste morgenritual med skrab af ruder og fuld knald på varmeblæseren, bliver snart hverdag igen. Bliv klar til vinterens ankomst med denne 5 punkts guide. 

1. Vær god ved din lås

Er man typen, der løber indenfor og henter en kande kogende vand, når låsen på bilen er frosset til om morgenen, så skal man måske overveje at forberede sig i lidt bedre tid i år. Problemet med frosne billåse gælder for det meste ældre biler uden centrallås, og det er en god idé at give låsene en gang olie, før den hårde frost sætter ind.

2. Aircondition er også til vinter

Mange forbinder nok aircondition med varme sommerdage, men det er det samme system, man bruger til at affugte bilen om vinteren. En sløv aircondition betyder, at der opstår et fugtigere klima i bilen og dermed mere dug på ruderne. En aircondition bør serviceres hvert andet år, og det er en fagmand, der fylder nyt kølemiddel på anlægget, hvis det mangler. Man kan til gengæld selv købe et renseprodukt i en bil-butik. Det hjælper ikke på kølingen, men fjerner snavs, urenheder og dårlig lugt i systemet.

3. Hold bilen ren for vejsalt

Vejsalt er med til at gøre vejene mere sikre og fremkommelige. Derfor bliver der i vinterperioden saltet grundigt på de fleste danske veje. Men vejsaltet slider også på bilen, som let får rustskader af de store mængder salt. Vær derfor ekstra opmærksom på at holde bilen pæn og ren i vintersæsonen. Det er ikke kun udseendet, der kan tage skade, det kan også vitale dele på bilen for eksempel bremser og undervogn. Udover at vaske bilen lidt hyppigere end ellers, så kan man overveje at give bilen et vintertjek på det lokale værksted og eventuelt en undervognsbehandling, hvis det viser sig nødvendigt.

4. Sprinklervæske kan fryse

Sprinklervæske indeholder for det meste et antifrostmiddel, som gør, at væsken ikke fryser ved minusgrader. Men flere bilejerer bruger et simpelt sparetrick, hvor de blander sprinklervæsken op med vand, og derfor kan frysetemperaturen på sprinklervæsken variere. Køber man færdigblandet sprinklervæske, så vælg i vinterhalvåret en blanding, som kan tåle høje minusgrader, så væsken ikke fryser og ødelægger systemet. Hvis man selv blander væsken op med vand, så husk, at man i vinterhalvåret skal blande mindre vand i end om sommeren.

5. Vinterdæk, sommerdæk og helårsdæk

Vinterdæk fungerer meget bedre i vinterføre end sommerdæk, og man skal passe på med at tro, at det nok lige går an med en vintersæson på sommerdæk. Kører man på sommerdæk i vinterføre, så bringer man både sig selv og sine medtrafikanter i fare. I mange tilfælde vil bremselængden være dobbelt så lang i vinterføre, når man sammenligner sommer- og vinterdæk. Vær opmærksom på, at vinterdækkets lameller ikke slides for langt ned. 

Måske er du interesseret i...