© bilmagasinet.dk

Så du røgen?

Med 486 hestekræfter - fire gange den normale Corolla-effekt - er der dømt baghjul, når Jespers røde Toyota Corolla Twin Cam bliver skudt af

29. december 2008 af Vmax

Lugten af brændt gummi er hverken speciel rar eller for den sags skyld godt for helbredet. Men fans af muskelbiler elsker det, og man bliver i den grad nødt til at vænne sig til det, hvis man kender Jesper Larsen fra Slagelse.
For selvom han på papiret ejer en fredelig Toyota Corolla 1,6 Twin Cam fra 1984, så er der røg-garanti, når han hugger speederen i bund.
Det er nemlig ikke en almindelig 1,6-liters motor, der gemmer sig under hjelmen. Bæstet er blevet tunet lige til grænsen og udvikler 486 hestekræfter – det kan sætte de fleste til vægs.
Nu skulle man tro, at stort set alt i motorrummet er skiftet, men det er faktisk ikke tilfældet. Mange af stumperne er nemlig standard. Plejlstænger og stempler er eksempler på, at Toyota med deres gamle Twin Cam-motorer har ramt noget af det rigtige. Det er kram der dur – hvis man altså ikke skyder alle 486 turbo-heste af i længere tid ad gangen.
Det siger sig selv, at Jesper har måtte foretage lidt modifi ceringer for at hive så stor effekt ud af den lille motor. De fleste af de skiftede dele har han selv smedet på Vestsjællands Auto og Elektro i Slagelse, hvor han til dagligt skaffer overflod af kræfter til almindelige hverdagsbiler. En af de hjemmelavede komponenter er den store vædder-manifold forrest i motorrummet. En teknik nappet fra de ypperligste racerbiler.
“Jeg har en kammerat, der er maskinmester. Han havde fundet nogle gamle Formel 1-tegninger fra dengang, de kørte med turbo,” griner Jesper ad konstruktionen.
Men skidtet virker. Det tør vi roligt skrive under på. Efter en tur i raketten var vi ikke i tvivl. Så snart Jesper trykkede højrefoden i bund, kom viseren i turbouret på overarbejde. I løbet af et splitsekund havde den passeret to bar og slog hele tiden hovedet mod urets maksimum. Her bliver i sandhed leveret turbokraft for alle pengene.
Efter at være blevet trykket flad i Cobra skålsæderne må Jesper krybe til bekendelse. Differentialet er ikke stærkt nok, og det sender Corollaen ud på en ordentlig slingretur, når alle 486 hypper bliver skudt af.
“Jeg tør ikke køre over 6.000 o/min i 3. gear på landevejen. Jeg kan simpelthen ikke styre den.”
Faktisk var det heller ikke meningen, at Corollaen skulle blive en dragster af den hårde skuffe, da Jesper anskaffede sig den i sin tid.
“Man lægger jo ikke ud med at have 500 hk. Det startede egentlig med at skulle være en hverdagsbil, men nu har den både metal-kobling og en tre tommers udstødning gennem bilen og er ikke særlig komfortabel,” siger mekanikeren, der ikke har planer om at sætte mere power på vognen. “Den har hele tiden været et udviklingsprojekt for værkstedet. Men nu tror jeg, vi holder med de heste, den har nu. Alle kan lave 3-400 hestekræfter, men skal de have mere, så begynder det at blive dyrt,” lyder erkendelsen.
I stedet bliver alle kræfterne brugt på at få Toyotaens mange kræfter ned i asfalten, så den kan fortsætte med at indtage de nordiske drag-baner. “I øjeblikket trækker den 200 meter hjulspin, men jeg har da alligevel rekorden for forhjulstrækkere i Holeby,” griner Jesper. Han har netop erhvervet en international licens, så han nu bliver fast inventar på drag-banen i Malmø. Han er også formand for klubben Legal Quartermile, der prøver at få de forskellige drag-foreninger til at slå pjalterne sammen i kampen for det lovlige ræs, så drag-racing er blevet hans helt store passion. Og med psyko-Corollaen har han efterhånden en bil, der er ganske konkurrencedygtig. Det kunne ses til Danmarks Hurtigste Bil, hvor Jesper indtog tredjepladsen. Ikke på grund af manglende power, men fordi Toyotaens spær ikke er godt nok endnu. Næ, faktisk har Corollaen efterhånden transformeret sig til et uhyre.
“Da den havde 440 hestekræfter var den voldsom. Nu er den bare ond. Men den er da sjov, og den lyder godt. Det bedste ved den er næsten lyden,” siger Jesper om den infernalske larm, der bryder ud, når den kæmpe-turbomølle først går i gang med at gøre sin pligt i motorrummet.
“Det lyder som om, det hele er ved at eksplodere... Og det tror jeg egentlig også, det er, siger Jesper om mekanikken, der ikke er bleg for at tage en røvfuld omdrejninger, der er en roadracing-motorcykel værdig.
“Den kan tage helt op til 10.000 o/min, men den ka’ li’ det. Når jeg er på rullefelt plejer folk at tro, den er færdig ved 8.000, men så giver jeg den lige et nyk mere,” forklarer Jesper, der dog ikke vil på ’feltet’ alt for tit.
“Med så mange kræfter er det hele tiden gambling. Man ved aldrig, om den ryger i luften ved den næste effektmåling.”
Foreløbig holder den altså...

Måske er du interesseret i...