© bilmagasinet.dk

Purkens pug

Kan man bygge bil, mens man går i gymnasiet og lever under fattigdomsgrænsen? Ja, 19-årige Nikolej har faktisik klaret den præstation

6. januar 2009 af Vmax

NU VED JEG IKKE, OM DU har gået på teknisk skole eller i gymnasiet? Eller måske noget helt tredje? Overfor Max Power redaktionen ligger der en teknisk skole, og det er sgu nogle sprøde øser, som mekaniker- lærlingene kommer i. Men den gang jeg gik på gymnasiet (jeg erfødt med 13 tommelfingre og er håndværksmæssigt svært retarderet), var der næsten ingen, der havde bil. En pige fra min parallelklasse fik en hvid Golf III cabriolet af sine forældre (så vidt jeg husker, dumpede hun køreprøven fem gange), og en dreng fra min årgang havde en tunet Mini Cooper. Når jeg havde cyklet 15 km i regnvejr og orkan en vintermorgen, ville min misundelse ingen ende tage. Hvorfor havde jeg ingen bil?

Tja, nok forbi jeg også er svært retarderet, når det kommer til økonomi. Jeg havde sgu aldrig nogen penge, dengang jeg gik i skole. Men der findes folk, som kan få det til at hænge sammen. Som Nikolaj, du kan møde her. Det er simpelthen lykkedes den bare 19-årige knægt at bygge en flot og gennemført Pug 206, mens han afsluttede 3.g på det lokale gymnasium. Og selvom det måske er længe siden, du selv har gået i skole, så overvej lige, hvor fedt det må have været for Nikolaj at cruise ind på gymnasiets område hver morgen!? Vi husker jo alle vores første bil, og uanset stand VAR den jo verdens 8. vidunder. Men tænk lige på, hvis din første bil faktisk var RIGTIG fed.

“Det startede stille og roligt med et skørtesæt. Dengang var min Peugeot 206 standard grå/sølv, og sidste efterår ville jeg så bygge anlæg i den og fjerne lister plus lidt andre småting. Jeg ved ikke, hvad der skete, men sammen med et par kammerater kom vi til at skille bilen fuldstændigt ad,” forklarer Nikolaj med et smil.
Derfor blev bilen stillet væk hele sidste vinter, mens drengene gik og arbejdede på den. Carzone-skørtesættet blev modifi ceret. Blandt andet blev sideskørterne spartlet ind i karossen. Dørhåndtag, låse, antenne og lignende blev også fjernet, mens bagklappen blev ud spartlet og motorklappen forlænget til et cool badboy-look. En ganske traditionel, clean ombygning, men Nikolajs Pug skiller sig alligevel ud fra alle andre ombyggede 206’ere, som der kører rundt i vores lille land.

Og det, der efter min mening gør den helt speciel, er den kridhvide lak med blå perlemor- og rainbowfl akes. Med de sorte fælge som kontrast giver lakeringen en helt fantastisk effekt, som bilen ikke ville have fået, hvis den havde været en mere traditionel farve. Det skader heller ikke ligefrem på helhedsindtrykket, at bilen står med en rigtig fl ot fi nish. Brovst Autolakering, hvor Nikolaj har fået bilen lakeret, ved vist, hvad de laver.
Nu er jeg ikke den eneste, der synes, Nikolajs 206’er er fed. Knægten stillede nemlig op i Danmarks Flotteste Bil 2006 og fik en godkendt 9. plads.

“Det var lidt for sjov, jeg stillede op til DFB, for jeg vidste, at uden kabine og motorrum ville jeg ikke have en chance. Det kunne have ‘Moralen er, at alle kan få en fl ot bil, hvis man prioriterer økonomien rigtigt’ været fedt med en helt kridhvid kabine med lyseblå syninger som kontrast, men jeg havde ikke økonomi til mere,” griner den nybagte student fra Nordjylland.
Moralen på historien om ungersvenden og den kridhvide Pug må være, at vi allesammen kan få en fl ot bil. Det handler om at knokle for at hive nogle skejsere hjem, prioritere bilen frem for andre af livets glæder og så have en fl ok venner, der gider hjælpe til! Sæt i gang...

Måske er du interesseret i...