Den er flot, og den kører hver dag. Sådan skal det være...
Den er flot, og den kører hver dag. Sådan skal det være... © bilmagasinet.dk

Pugfektionist

Der er ikke mange tilfældigheder over Max’ gennemførte Pug 206

16. oktober 2008 af Vmax

DER ER PERFEKTE FORMER og harmoniske linjer overalt på den lyseblå Peugeot 206, der står foran mig og skinner i det sporadiske solskin.

Scenen er bilernes by Silkeborg, der ikke blot er hjemsted for en hulens masse biler, men også for ganske mange maxere.

En af dem er helt speciel. For ikke blot har han en rasende fl ot Peugeot 206. Næ, den byggelystne ungersvend lyder faktisk navnet Max. Sådan ka’ vi li’ det.

Vi ka’ satanrasme også li’ hans drøm af en bil. En lyseblå Peugeot 206 S16, der har fået en ordentlig overhaling, så den skiller sig markant ud fra standardmodellen.

Og det på den fede måde. For selvom der er foretaget mange modifi kationer, så er designet enkelt, stilfuldt og harmonisk.

“Jeg har brugt en del tid på at fi nde alt muligt skrammel på internettet. Til sidst fandt jeg noget, jeg synes var i orden,” siger Max og skruer den jyske sindighed på. “Jeg synes selv, bilen er temmelig harmonisk. Men man har jo hver sin smag. Det er sådan set godt, vi ikke kan li’ det samme allesammen.”

Der er dog ingen tvivl om, at den lyseblå konstruktion hører til i den ende af skalaen, hvor de fl este nikker anerkendende. På www. bilgalleri.dk indtager hans Pug komfortabelt førstepladsen blandt alle Peugeoter. Det er til at forstå, når man kigge nærmere på bilen. For her er det tydeligt, at Max har været grundig med sit arbejde. Ja, faktisk er det så flot, at den unge elektriker må betegnes som en regulær perfektionist.

“Ja, det vil jeg sige, jeg er. I hvert fald på nogle punkter. Den har da fået et par små Bilka-buler, som ikke bliver repareret, men ellers skal de store ting være i orden, siger Max, der på Pug 206’eren ikke har tænkt sig at ændre så meget mere. Det skulle lige være en anden motorhjelm, men det er en mindre bedrift. Specielt set i lyset af, at han selv har stået for det meste af arbejdet på bilen. Der har dog været enkelte ting som lidt pladearbejde og lakering, han har overladt til andre. Og det har været nødvendigt. For selvom farven er standard, så er den alligevel lidt speciel.

“Oprindelig var jeg ude efter en sølvfarvet, men da jeg havde kigget på et par stykker, syntes jeg, de var kedelige. Så fandt jeg denne her og syntes egentlig den var pæn.”

Eneste problem er blot, at der på Peugeots eget farvekort optræder 13 nuancer under denne form for lyseblå. Så hver gang, der er dele, der skal lakeres er det et sats om det nu lige passer.

Indtil nu ser det ud til at passe rigtig godt. I hvert fald er Max tilfreds, men der er dog dele af bilen, han hellere fremhæver end andre.

“Jeg kan godt li’ min front, fordi jeg synes, den er lidt ond.''

''Og så kan jeg også godt li’ mine forsæder. Det var egentlig ikke dem, jeg oprindeligt var ude efter, men dem havde Flemming fra Bilting stående, og selvom de var dobbelt så dyre, så har jeg ikke fortrudt det,” påpeger Max, der som bestyrelsesmedlem i bilklubben Carcrew tit kommer forbi Bilting for at mødes med drengene og lure efter nye stumper til bilen.

På trods af, at bilen for det synlige øje er gennemført maxet, så er der stort set ikke pillet ved bilens nerve: motoren. Det siger nemlig ikke Max noget. For ham er det styling og ikke tuning, der kommer i første række.

“Det kan da godt ske, at bilen kan holde til at blive tunet, men så skal den altså i garage og stå. Og jeg skal også kunne holde ud at køre 60 kilometer i den hver dag. Der er et luftfi lter i, men det er mest for lyden,” siger Max og sukker lidt.

For selvom Peugeoten altså ikke ligefrem er en raket, så har politiet alligevel været ude med en hilsen. På vej til sommerhus blev Max stoppet. Politiet brød sig åbenbart ikke om hans solfi lm.

“Jeg blev bedt om at pille det af i vejkanten. Ellers kunne jeg ringe efter Falck og få dem til at hente bilen. Så måtte jeg jo i gang. Jeg kan godt forstå politiet, hvis vinduerne var kulsorte, og man ikke kunne se en skid. Men det andet er sgu lidt åndssvagt.”

Åndssvag er installationen i bagagerummet til gengæld ikke. Med en elektrikers snilde måtte Max bygge det hele om tre gange, før han var tilfreds. Nu har han så en installationen i et enkelt og elegant design i mdfplader beklædt med sort alcantara, der giver plads til forstærkerne, der også trækker de to indbyggede højttalere i bagklappen. God stil!

Måske er du interesseret i...