Vinder vild V12-BMW – giver den straks væk

Hvad ville du gøre, hvis du vandt en BMW med V12-motor? Vi er ikke helt sikre på, at vi ville gøre som denne golfspiller.

20. september 2017 af Frederik T. Frey

Det at eje en BMW fra den ikoniske M-afdeling er en drøm, mange har. Men sådan forholder det sig ikke nødvendigvis, hvis man spørger den 29-årige australske golfspiller, Jason Day.

Under anden runde af golfturneringen BMW Championship var australieren så heldig og dygtig at få et hole-in-one på banens hul nummer 17. Den præstation kviteres med en spritny BMW M-model.  

BMW M760i sedan limousine front sort 2017 vej køre Golf præmie

Det er en BMW M760i som denne – dog her i udgaven med lang akselafstand – som golfspilleren har vundet.

Forærer BMW M760i til velgørenhed


I stedet for at køre fra turneringen i præmien – en BMW M760i med V12-motor – har Jason Day valgt at donere bilen med 610 hk og 800 Nm til velgørenhed.

BMW selv har fulgt det flotte eksempel, og donerer yderligere 100.000 dollars til samme velgørenhedsorganisation, Evans Scholars Foundation, der hjælper med at finansiere college-uddannelse til caddier (ja, dem der slæber tunge golftasker.)



Jason Day BMW Champinship Golf Hole in one 2017 M760i præmie velgørenhed

Jason Day donerer sin vundne BMW M760i til velgørenhed. BMW donerer yderligere 100.000 dollars til samme organisation.

Føler sig priviligeret


Jason Day har udtalt, at han føler sig priviligeret, og at han ønsker at dele ud, så også andre kan få glæde af "gevinsten".

Vi kan næppe forestille os, at BMW M760i'eren skal gøre gavn ved at give ture til de aspirerende og studerende caddier. Det er mere tænkeligt, at bilen på den ene eller anden måde omsættes til monetær værdi. I USA hvor bilen blev vundet, har den en værdi i kroner og ører på 156.700 dollars.

BMW M760i sedan bagende sving sort køre Jason Day præmie Golf

En BMW M760i leverer 610 hk og 800 Nm fra en 6,6-liters V12-motor.

Se videoen af det hole-in-one, der sikrede golfspiller Jason Day en BMW M760i.

Måske er du interesseret i...