Vildt harmonika-sammenstød på Nürburgring

Forestil dig at drøne afsted i din aldrende BMW M3 på den berygtede Nürburgring, da uheldet pludseligt er ude. Der er hverken gule flag eller advarselslamper, men kun tyk røg forude og noget fedtet stads på asfalten. Enhver racerkørers mareridt.

14. november 2017 af Jesper Kruuse-Jensen

Vi hører ofte om uheld på motorvej E45, de såkaldte harmonika-sammenstød, hvor bilist efter bilist som resultat af uopmærksomhed eller manglende evne til at holde afstand brager ind i den forankørende. Denne kører fangede et lignende uheld på Nürburgring med sit hjelmkamera.

Katastrofen var resultatet af en defekt kølervæskeslange på en Porsche 911 GT3 RS. 

Den ansvarsfulde kører med kameraet holder ind til siden og vifter febrilsk med armene i et forsøg på at advare de intetanende racerkørere, som suser hen imod uheldsstedet.  

Det gør næsten ondt at se denne video, og vi deler frustrationen med den stakkels kører, som er vidne til de mange uheld, som også koster hans egen bil “livet”.

To personer måtte en tur på hospitalet, men der er ingen forlydender om deres tilstand.

Måske er du interesseret i...