Video: Brølende BMW 650i forvandlet til rallybil

Fra den tyske autobahn til de beskidte italienske grusveje i Santa Domenica. BMW 650i kan begge dele – åbenbart!

8. september 2017 af Jesper Kruuse-Jensen


Normalt forbinder vi rally med små hårdtpumpede biler og fire-cylindrede motorer, der skriger efter omdrejninger, men i dette tilfælde er der gået omvendt downsizing i maskineriet.

Østrigske Andreas Aigner har modificeret en BMW 650i til rallykørsel, og den tunge limousine presses til sit yderste, når Aigner kaster den sidelæns gennem det ene hårnålesving efter det andet.

Vi tvivler på, at den kan konkurrere mod de mere traditionelle rallybiler, men den store V8´er, som i en standard 650i yder 450 hk, lyder i hvert fald fantastisk.   

Måske er du interesseret i...