Satans brugte biler!

Du kan spare mange penge ved at købe en brugt bil. Det har Anders Richter prædiket i flere år, men en tur i synshallen fik ham gjort opmærksom på, at der også er nogle dyre ulemper.

20. august 2017 af Anders Richter

I ly af mørket gik jeg i gang med en spand fyldt med sæbevand og en blød mikrofibersvamp. Jeg ville lige vaske min Suzuki Swift Sport, inden jeg skulle til syn med den morgenen efter. Ikke at synet ville blive noget problem overhovedet. Den fejler jo intet! Faktisk er det den mest fejlfri bil, jeg nogensinde har haft. Ja, eneste fejl var faktisk dengang, bakspejlet gik løs, og skruen skulle strammes en kvart omgang. 

 Næste morgen stod jeg op, og synet af den koboltblå og skinnende Suzuki ramte mig. Jeg kørte stolt hen til synshallen fra morgenstunden, og overdrog nøglerne til manden i kedeldragt. Jeg skænkede en kop kaffe og satte mig. Da liften røg i vejret stod den ellers flinke synsmand stille med lommelygten rettet mod det ene forhjul. Måske han syntes, de store 17” fælge, som var originalt ekstraudstyr, var flotte? Han stod stille i lang tid. 

Så gik han over til det andet forhjul og tilbage igen. Sådan fortsatte det et par gange, indtil han gik over til computeren og tastede løs. Jeg havde egentlig besluttet mig for at forholde mig roligt, men jeg kunne ikke holde det ud! 

Hvad var der galt? Han vinkede mig over og viste mig fordækkene. De var flækket på indersiden næsten hele vejen rundt. En både mærkelig og meget alvorlig fejl på kun to år gamle vinterdæk, mente både synsmanden og jeg. 

Men farcen var slet ikke ovre. Jeg satte mig ned igen og begyndte at finde en løsning på dækproblemet, indtil han stod stille igen. Det var tydeligt, at han havde fundet en ny fejl. Den ene forfjeder var knækket. Mærkeligt, for jeg havde ikke mærket det mindste til, at bilen kørte mærkeligt. Naturligt nok tjekkede synsmanden også lige den anden forfjeder. Den var selvfølgelig også knækket. Faktisk var den endnu værre, fordi den meget nemt kunne have hoppet ud af selve fjederskålen.

I værste fald ville fjederen hoppe ud og ramme dækket i fart, som så ville blive skåret op. Herefter ville jeg så miste herredømmet over bilen. Dog ville der kunne opstå en situation, hvor de førnævnte flænger i fordækkene, ville få dem til at springe først, så de knækkede fjedre ville komme i anden problemrække...  

Det eneste synsmanden manglede at gennemgå, var faktisk bremserne. Men hvorfor egentlig gennemgå dem, for han havde allerede lavet en bremseprøve på bilen, hvor den ikke bremsede skævt? Han hev en skydelære frem fra skuffen, målte forskiverne og kunne konstatere, at de var slidt helt op... På dette tidspunkt var min kaffe blevet iskold, og jeg syntes faktisk slet ikke, det var sjovt mere.

Isoleret set ville hver enkelt fejl være nok til at dumpe bilen til syn. Når vi lægger de tre ting sammen, så dumpede den nyvaskede Suzuki Swift Sport med et brag! Langsomt kørte jeg ud fra synshallen og over til et Suzuki-værksted på den anden side af gaden, som stak en støvsuger ned i min pengepung og sugede, indtil der kun var lommeuld og resterne af en hundekiks tilbage. Jeg var i chok resten af dagen.

Til sidst blev det dog vendt til en slags glæde over, at vi har nogle synshaller i Danmark, som faktisk finder de alvorlige fejl på de biler, som ejerne tror, er fejlfri. Jeg kunne være kørt videre med bilen uden at ane noget som helst. Spørgsmålet er bare, hvor langt, jeg var kommet, før der var sket et uheld? Jeg overvejer nu kraftigt, om tiden er kommet til, at jeg skal købe min første fabriksnye bil, så dette aldrig sker igen.

* Bragt første gang i Bil Magasinet, december 2016

Måske er du interesseret i...