© PR

Nu kan du få fingrene i verdens første Cobra

Det er et stort stykke amerikansk bilhistorie, der kommer under hammeren på RM Sotheby’s auktion den 19. august

2. juli 2016 af Anders W. Vorup

Hvis du har interesse for gamle klassikere, eller bare kunne tænke dig at eje en legende, så skal du læse med her. 

Den originale Shelby Cobra – verdens første og ovenikøbet håndbygget af Caroll Shelby – ryger på auktion til august. Du kan nu blive den næste ejer, af den bil som startede hele familien Shelby. 

© PR

Bilen blev bygget i 1962, da Caroll Shelby stoppede en 4.2-liters V8 motor fra Ford ned i det britisk byggede chassis fra AC Ace. Vi ved ikke om Caroll vidste det allerede dengang, men da motoren rørte chassiset, blev en sand legende født.

Efterfølgende blev bilen kendt som CSX 2000. Den fungerede som udviklingsprototype, for hvad der senere skulle vise sig, at blive en stor del af den amerikanske bilhistorie. 

For at gøre det hele lidt bedre har den heller aldrig forladt Shelby. CSX 2000 har siden dag et, serviceret Caroll Shelby som sin personlige Cobra.

© PR

Selvom bilen ikke har haft andre ejere, har den stadig en lang række oplevelser med i bagagen. 

Da Cobra’en blev præsenteret, ville Shelby gerne have det til, at se ud som om han allerede havde bygget en helt flåde. Derfor sendte han sin CSX 2000 på rundtur hos alle de store bil-magasiner.

Det, som ingen vidste, var, at bilen undervejs blev malet om, så magasinerne troede, de havde fået hver deres bil, og at Caroll altså således allerede havde bygget masser af biler, men i virkeligheden eksisterede altså kun én. Men det var nok for Caroll Shelby til at skabe sig et navn.

© PR

Det er svært at komme i tanker om andre biler, der har ændret den amerikanske sportsvognhistorie, ligeså meget som Cobra’en. 

CSX 2000 var bilen som satte fut i Shelby’s karriere, gjorde Ford til en af de store spillere indenfor racing, og startede traditionen for baghjulstrukne frontmotoriserede åbne sportsvogne, som vi kender dem idag.

RM Sotheby’s har mange andre fantastiske køretøjer til salg. Heriblandt flere fra Shelby arven, men vi er ret sikre på, at ingen ender med samme prisskilt som denne.

Se mere fra auktionen hos RM Sotheby's her.

Måske er du interesseret i...