Nej, nej, nej! Hysterisk dårligt photoshop-arbejde spolerer sprød Saleen

Amerikanske Saleen har for nylig udsendt et billede af deres nyeste kreation. Desværre er der en grafiker, der har haft en rigtig skidt dag på jobbet og begået en stribe helt åndssvage fejl.

23. september 2016 af Mathias Brandt

Stort set alle bilproducenter laver photoshopbilleder af deres biler, lang tid før de overhoved er blevet til virkelighed. Amerikanske Saleen har for nylig gjort det samme, men noget tyder på, at de har hyret den forkerte grafiker. 

Arbejdet er simpelthen udført i så ringe kvalitet, at det er direkte pinligt for Saleen.

Lige ved første øjekast er der et rødeligt skær rundt om bilen, som ikke rigtig giver nogen mening, indtil man får øje på, at spejlbilledet af bilen er rødt. Det tyder altså på, at "grafikeren" bare har lagt en grå bil oven på en anden rød bil.

Præcision er noget af det vigtigste for en grafiker. Det visuelle arbejde rundt om skærmene er dog alt andet end netop det.

Hele højre linje af hjulkassen ligner noget, der er tegnet af en 3-årige med motoriske udfordringer. Og på dækket har der lige sneget sig en hvid streg ind, uden det på nogen måde giver mening.

Det er efterhånden 16 år siden, at Saleen første gang viste deres S7'er.

Den nye LM-version skulle eftersigne have 1.000 hestekræfter, men med den sløsede tilgang til detaljerne i deres pressemateriale, kan vi godt blive vi i tvivl om, hvor vidt de overhovedet er i stand til at lave en bil.

Det er altså en om'er, Saleen!

Måske er du interesseret i...