Mand bygger verdens hurtigste skur – og får nummerplader på!

En skør brite har valgt at bruge sin fritid på noget helt specielt. Han har nemlig bygget verdens hurtigste skur, og han har endda fået den synet og godkendt.

26. august 2017 af Anders Richter

I England er der gode muligheder for at få selv meget specielle og ombyggede biler på nummerplader, og det beviser briten Kevin Nicks med al tydelighed. Kevin har sammen med sin datter bygget verdens hurtigste skur. Jep, det lyder lidt underligt, men lad os forklare.

De startede med en brugt VW Passat 2,8 VR6, som havde omkring 200 hk. Rundt om den byggede Kevin en stålramme, og på den monterede han så et skur. Bare lige for at krydre kreationen en smule, monterede han også et NOS-anlæg (lattergas) på motoren, så den ny yder 75 hk mere.  

Bilen, eller skuret om man vil, kan ramme en topfart på 96.831 mph, hvilket svarer til 154,9 km/t, og det er altså en verdensrekord. Det betyder altså at Kevin og hans datter er indehaver af verdens hurtigste skur – hvilken ære... 

Mød Kevin i klippet nedenfor, hvor du kan få en intro til hans unikke kreation. 

Måske er du interesseret i...