Læserstorm om Kia Stinger på Bil Magasinets Facebook-side

Kører Kia Stinger bedre end en BMW eller VW? Det fik folk op af sofaen og til tasterne. Nu blander flere journalister fra Bil Magasinet sig i debatten. Læs Steen Bachmann's kommentar hér:

15. december 2017 af Mathias Brandt

Torsdag formiddag bragte vi en artikel om den nye Kia Stinger, hvor Mikkel Thomsager udtrykte sin begejstring over bilen og sagde, at den kørte bedre end en BMW eller VW Arteon. Det fik mange af vores facebook-brugere op af stole og skrive kommentarer for og imod.

Det er ikke kun Mikkel, som er begejstret for Kia Stinger. Opfattelsen deles bredt på redaktionen.

Steen Bachmann har følgende at sige om Kia Stinger, som han har testkørt over 650 km i løbet af ugen:. 

"Jeg kører dieseludgaven af Stinger denne uge, og kan følge op med et par detaljer. Jeg er blæst bagover, så fed er den. Den kører nøjagtig som den forrige 5-serie med M-pakke, det vil sige en tung, sportslig fremtræden med autoritet både på små veje og motorvej.

Dieseludgaven lyder hverken værre eller bedre end konkurrenterne, og har masser af power til danske forhold med 200 hk og 440 Nm. Jeg har lige kørt 105 km på arbejde, hvoraf 70 km er motorvej med den aktive fartpilot på 140. Her går Stinger 17,9 km/l i snit, hvilket er nøjagtigt, hvad den er angivet til.

Hvorfor ikke bare købe en fire år gammel Audi eller BMW? Fordi Kia's garanti er uden km-begrænsning de første tre år (de syv år gælder kun op til 150.000 km).

Men først og fremmest på grund af den kompetente drivline og omfanget af det udstyr, der følger med. En Stinger 2,2 CRDI med 8-trins automatgear og baghjulstræk koster 613.000 kr. inkl. stort set alt det udstyr, man kan få hos Kia. En tilsvarende Audi A5 Sportback eller BMW 420d Gran Coupé løber op i mindst 900.000. kr. med tilsvarende ydelse og udstyr.

Vi og andre i motorpressen er så begejstrerede for Stinger, fordi den ser godt ud, kører suverænt og er proppet med udstyr. Til en pris, der ligger 300.000 kr. under konkurrenterne."


Tjek udstyrslisten her (det er standardudstyr):

Måske er du interesseret i...