© Silverstone Auctions

Køb Sir Elton John's gamle Aston Martin

Nu har du muligheden for at erhverve dig en ægte rockstjernebil. Elton John's gamle Aston Martin Vantage V8 V550 ryger nemlig på auktion 24. februar.

13. februar 2018 af Søren Juul

Til efteråret begynder den britiske rocklegende at sige farvel til livet på landevejen med den tre år lange "Farewell Yellow Brick Road" turné, der finder vej til København til maj næste år. 

Senere denne måned skal Elton John dog tage afsked med noget helt andet, nemlig denne sjældne Aston Martin V8 Vantage V550, der kun bygget i 239 eksemplarer. Den ryger under hammeren hos Silverstone Auctions den 24. februar, hvor den forventes at indbringe mellem 1,6 og 2,0 mio. kroner uden afgift.  

Udover kendis-faktoren, køber man en af de sidste håndbyggede, brutale Aston Martin’er. Vantage ligner samtidens Virage, men faktisk deler de to modeller kun døre og tag. Vantage er lavere, med bredere skærme, en dyb forkofanger og så har den fire runde baglygter i stedet for et par firkantede.

Aston Martin V8 Vantage V550 bag
© Silverstone Auctions
Aston Martin V8 Vantage V550 motor

5,3 liters V8-motor med en Eaton-kompressor i hver side af motorrummet. 

© Silverstone Auctions

Den kommer fremad med hvad der var verdens kraftigste serieproducerede bilmotor, da modellen blev lanceret. TO store Eaton kompressorer skovler ilt ind i en 5,3 liters V8’er, der kvitterer med 558 hk og 745 Nm. Kræfterne sendes til baghjulene gennem en modificeret, manuel ZF-gearkasse fra en Corvette. Nul til 100 km/t tager 4,6 sek. og topfarten er opgivet 307 km/t, hvilket stadig er temmelig kvikt. Især taget i betragtning af, at bilen vejer tæt på to tons. 

Kabinen skulle stadig "lugte af ny bil" og er forsynet med velholdt, sort Cashmere-læder og masser af valnøddetræ. Der medfølger en tidstypisk Motorola biltelefon og et opgraderet stereoanlæg til at spille Elton’s største hits på bånd.

Aston Martin Vantage V550 speedometer

Elton John har haft mere travlt med at spille musik end lufte sin Aston: bilen har kun kørt 8663 miles på 21 år. 

© Silverstone Auctions
interiør Aston Martin Vantage S V550

Sort, blødt Cashmere-læder, valnøddetræ ad libitum, opgraderet stereo-anlæg med kassette-afspiller og en lækker stor Motorola-telefon til at lave business på farten. Hvad mere har du brug for? 

© Silverstone Auctions

Bilen har kun kørt 13.942 km over 21 år og der blevet passet godt på den. Servicebogen er forsynet med 19 stempler fra en autoriseret forhandler. Ved det seneste eftersyn i 2017 blev den repareret for 64.000 kr., så den lader til at være i topform. Fristet? Det er vi. Tjek selv salgsopstillingen lige her.  

Måske er du interesseret i...