Klumme: En højreorienteret bøn til folket!

Den eneste fordel ved at have en bil i afgifts-tunge Danmark er, at vi aldrig er mere end et par timer væk fra den tyske Autobahn. Det mener Søren Juul, der gerne så tysk højresporsdisciplin og frihed under ansvar indført på de danske motorveje

21. juli 2017 af Søren Juul

Har du også været på kør-selv-ferie? Så kan du genkalde situationen, hvor bilen får hjemve på det sidste stykke Autobahn. Dér hvor speederen virkelig kysser gulvtæppet for at nå en tidligere færge, selv om det lige så meget handler om at udnytte det sidste stykke motorvej med fri hastighed. Når bovporten løfter sig på Rødby-Puttgarten-færgen, og du triller i land, er fornøjelsen nemlig slut.

Kl. 02 om natten på Lolland frister det ellers at fortsætte det sidste stykke hjem med tysk march-fart, men 160-180 km/t på en tom dansk motorvej gør dig ifølge dansk færdselslov til en hensynløs slyngel. På Autobahn er der ro til at fokusere på at køre bil, men tanken om et makuleret kørekort får mig til febrilsk at skanne hver en bro og motorvejstilkørsel for pansere, hvis jeg træder lidt for hårdt på speederen. 

Jeg opgav at spotte under-cover-strømere, da jeg så en sølvfarvet Hyundai Sonata jagte fartsyndere i Storkøbenhavn. Færdselspolitiet har fået nye fotovogne, så lur mig, om der ikke også er sendt flere betjente på motorvejspatrulje ud på de små timer. Regeringens vanvittige bødepost på finansloven skal jo opfyldes, koste hvad det vil.  

Jeg slår koldt vand i blodet og triller langsomt hjem med lidt over den tilladte hastighedsgrænse. Efter en køretur op gennem Tyskland er 110 km/t alarmerende søvndyssende på den her tid af døgnet. I Tyskland bliver der taget hånd om dén problematik med variable hastighedsgrænser. Mellem 22 og 06 er der mange steder fri hastighed, og jeg så gerne det samme indført herhjemme. Men det ville kræve en del bilister tilbage på køreskolen. Har du kørt en lang tur blandt velopdragne tyske bilister, lægger du mærke til, hvor skidt det står til herhjemme.

Klassikeren viser sig før Farø-broen: En rustbunke af en Opel Vectra B med søvnige baglygter trækker ud for at overhale en lastbil langt ude i horisonten. Langsomt snegler han sig ind på vogntoget under hastighedsgrænsen, og han hænger næsten fast på vejstriben, da han halvhjertet trækker ind igen. Hvor svært kan det være at tjekke spejlene, trække ud, når der er fri bane, accelerere og få overhalingen overstået? I Tyskland kommer bilerne susende med 250 km/t i overhalingsbanen, og det giver et vist incitament til at kigge i spejlene før et vognbaneskift. Dernede er det ulovligt at forsinke bagfrakommende trafik.

Der skal naturligvis være plads til alle biler på motorvejen, hvilket bringer mig til en anden udannet type: Dem, der kommer flyvende bagfra med den dobbelte hastighed i tæt trafik på en tosporet motorvej for at lægge sig demonstrativt tæt på din bagkofanger, mens de slingrer utålmodigt fra side til side, gestikulerer og morser med fjernlysblinket, at du er en idiot, selv om du har speederen i bund og ikke kan passere den 50 tons lastbil i indersporet hurtigere, end du gør. Det er voldsomt provokerende. 

I Tyskland falder hammeren hårdt, hvis du giver fingeren, ikke holder ordentlig afstand eller kører chikanekørsel. Dén slags ville jeg ønske politiet og politikerne ville tage sig af i stedet for at jage folk, der med omtanke udnytter fartressourcerne i deres bil, når forholdene er til det.

Når hastighedsgrænserne giver mening, er det meget nemmere at acceptere dem. Tyskerne må køre 100 km/t på landevej, og mig bekendt står det ikke værre til med færdselssikkerheden dernede, selv om hastigheden er sat fri på motorveje, hvor der ville være 90 km/t i Danmark.

Vi har højrekørsel i Danmark, men den regel er tilsyneladende ophævet på Køge Bugt Motorvejens fire spor, hvor jeg spotter en perlerække af biler, som alle møjsommeligt undgår at benytte det inderste spor. Dén med, at lastbilerne har slidt et ujævnt spor i asfalten, passer ikke, så hvad er argumentet? Alle typer bilister gør det – lige fra jomfrubilisten, der tøffer afsted i spor nummer to med 100 km/t i en Chevrolet Spark til den erfarne chauffør i en Mercedes E-klasse, der ser det som sin pligt at bestemme, hvor hurtigt alle andre skal køre.

Denne klumme er ikke en glorificering af at køre stærkt, men en bøn om, at flere lærer de vaner, der afvikler trafikken smidigt syd for grænsen. Hvis vi alle holder til højre, opstår der færre farlige situationer. Hvis du tvivler, så tag på studietur til Autobahn. Den ligger kun et par timers kørsel sydpå.

Måske er du interesseret i...