Husker du Taxi-filmene? En femte er på vej, og den bliver vild!

Så er der godt nyt til frankofile bilelskere: "Taxi 5" er på trapperne, og i hovedrollen er en hårdpumpet Peugeot 407. Se traileren for den nye film hér.

5. februar 2018 af Mathias Brandt

Taxi-filmene er en stribe franske komedier, der første gang fik premiere i 1998. Dengang var hovedrollen en Peugeot 406, der levede livet som en almindelig taxa i Paris. Ved at tryk på en knap kunne den transformere sig afhængigt af hvilke opgaver, chaufføren blev stillet.

I de tre efterfølgende film var det fortsat en Peugeot 406, der blev brugt, men i den sidste film, Taxi 4, var den udskiftet til nummeret nyere – nemlig en Peugeot 407. Det er også denne bil, som bliver brugt i den femte og seneste Taxi-film, som snart får premiere.

Plottet er ret simpelt: En politikommisær, har fået til opgave at efterforske og fange en gruppe italienske røvere, som kører i hurtige italienske superbiler – til den opgave må han bede taxachaufføren Daniel og hans vilde Peugeot 407 om hjælp. Er du til biler, fart og spænding, så er dette helt klart en film, som er værd at se.  

Filmen bliver lanceret i Frankrig d. 11. april 2018. Der er endnu ikke fastlagt en dansk premieredato. 

Måske er du interesseret i...