© iStock

Her er årets dårligste undskyldning for at slippe for en fartbøde

Året er dårligt nok gået igang, før vi har hørt om det, der muligvis kan blive årets dårligste undskyldning for at slippe for en fartbøde.

31. januar 2017 af Mathias Brandt

At være ansat i færdselspolitiet indbærer uden tvivl, at man skal lægge øre til et hav af undskyldninger. 9 ud af 10 har de garanteret hørt før, men af og til møder de folk, som er mere kreative i deres undskyldning.

Det var lige præcis, hvad der var tilfældet i Australien, hvor politiet fra Three Springs Police stoppede en mand for at kører for stærk i sin Holden Rodeo. 

Han blev målt til at køre 127 km/t i en 110 km/t-zone, hvilket udløste en bøde på 200 australske dollar, hvilket svarer til 1.054 kroner.

Da politiet spurgte ind til, hvorfor han havde kørt for stærkt, var forklaringen ganske enkelt “The wind was pushing me” oversat til dansk: Vinden skubbede mig!

Den undskyldning havde de aldrig hørt før og synes den var så opfindsom, at de har delt et billede af bøden på Twitter.

Hvad er din dårligste undskyldning for at slippe for en bøde? Smid dit bud i kommentarfeltet på Facebook

Måske er du interesseret i...