Lørdags-TV: Adrenalin-spækket gensyn med flamboyante TaxTheRich

Der har været stille på den spektakulære YouTube-kanal i noget tid. Men vi har fundet et par fede videoer frem fra arkivet som den perfekte lørdags-underholdning.

11. marts 2017 af Anders W. Vorup


Der hersker en del mystik om YouTube-kanalen TaxTheRich, men det engelske medie Speedmonkey mener at vide, hvem den engelske rigmand bag kanalen er. De peger på Harry Hunt of Heveningham Hall. Harry’s far, Jon Hunt, tjente en gigantisk beløb ved salget af ejendomsmægler-kæden Foxtons.

Udover at pengene er brugt på en enorm herregård, har der også sneget sig en superbil eller to med. Særligt ser det ud til, at familien er glad for Ferrari.

Vi har fundet tre fede videoer, hvor de dyre og sjældne biler bliver kørt hårdt. Rigtig hårdt. Har du sarte nerver, eller synes du, det er blasfemi, findes der bedre videoer for dig et andet sted.

Ferrari F50 Showdown

V12'eren skriger hen ad de små grusveje, og de to ikoner trækker tov henover gårdpladsen til sidst.

Ferrari 288 GTO - Group B Spec

Med soundtracket fra Star Wars i baggrunden bliver den legendariske racer tævet igennem det ene område efter det andet. Sæt igang!

Ferrari Enzo WRC

Vidste du godt, at en Enzo sagtens kan bruges som rallybil? Nå ikke? Du kan bare se med lige her. Topmodellen, der var til ære for selveste Ferrari 'himself', viser sig fra en lidt uvant side.

Måske er du interesseret i...