Dansk Renault Clio V6 grå, forfra
© Dennis Overgaard Nielsen

Få fingrene i en af de bedste investeringer fra Renault

Er du lidt frankofil og på jagt efter en potentiel god investering, er denne danske Clio V6 et rigtig godt bud, og det gode er, at den kan blive din.

1. december 2017 af Mathias Brandt

Er du på udkig efter et godt sted at placere dine penge, er denne Renault Clio V6 et godt bud. Efterspørgelsen er kun gået op af de sidste år, og intet indikerer, at den kurve har tænkt sig at gå den anden vej. Det er ret sjældent at se en Renault Clio V6 på vore breddegrader, og derfor blev vi også noget forbavset, da vi pludselig så dette dansk indregistrerede eksemplar til salg på nettet. 

Den har fuldt dokumenteret historie fra den blev solgt ny i Italien. Herefter har den været et smut i Japan. Til sidst havnede den i England, hvorefter den fandt vej til Danmark. 

"Jeg sælger den fordi jeg har en anden bil, jeg bruger en del tid på, og fordi jeg måske vil prøve noget andet." udtaler ejeren, Dennis Overgaard Nielsen. 

Hvis du er på udkig efter en lækker langturs-cruiser, er en Clio V6 nok ikke det bedste valg, eftersom du nærmest hviler ryggen op ad motoren på bagsædet. Denne bil har tilmed fået monteret et Quicksilver-udstødningssystem, men hvis du er interesseret, tror vi godt, du kan overtale sælger til at smide et sæt ørepropper med i prisen - hvis eller du kan få lokket en slutseddel ud af ham. Fordi i følge ham selv, så gør det lidt ondt at skulle skille sig af med bilen. Fordi han kommer aldrig til at eje en ingen, med den vej priserne udvikler sig for tiden. 

"Det fedeste ved at have en Clio V6 er, at den er sjælden. Man ser aldrig en magen til" fortæller Dennis,

og tilføjer: 

"At den samtidig er så ikonisk og speciel, gør det bare endnu sjovere"

Dansk Renault Clio V6 nr. 403 ud af 1.513


© Dennis Overgaard Nielsen

Renault 5 Turbo fra 80'erne var den direkte årsag til, at Renault valgte at smide en 3-liters V6'er om på bagsædet af en lille Clio i 2001. Clio V6 var lav, bred og dødsensfarlig, da kombinationen af en højtplaceret centermotor og baghjulstræk var nærmest umulig at tøjle. Men sej, det var den dælme! Og lyden er fænomenal. 

Nu kan du få fingrene i et yderst velholdt dansk eksemplar. Sælgeren og Renault-entusiasten Dennis har valgt at sælge sit flotte eksemplar, der kun har kørt 80.000 km. Dette eksemplar er nr. 403 ud af de i alt 1.513 biler, der er blevet bygget.  

Dansk Renault Clio V6 motor
© Dennis Overgaard Nielsen

Der findes to generationer af Clio V6, som blev bygget i perioden mellem 2001 og 2005. Frem til 2003 var Clio V6, drevet af en 3-liters V6’er fra Renault Laguna, som var optimeret til at yde 230 hk. De sidste to år af dens levetid blev motoren opgraderet til at yde 255 hk, hvilket gjorde det til mest kraftfulde ”hot hatch” i den periode. Clio V6 blev udviklet for Renault af Tom Walkinshaw racing, og efterfølgende blev de samlet på Volvo’s fabrik i Uddevalla i Sverige, side om side med Volvo C70.

Er du interesseret, så kan du se hele annoncen her

Dansk Renault Clio V6 fra siden
© Dennis Overgaard Nielsen

Måske er du interesseret i...