Top 10: Her er de mest populære bilmærker blandt kvinderne

De europæiske bilmærker er i høj kurs blandt de danske kvinder. Til gengæld er der ikke meget fidus til de asiatiske bilproducenter i denne undersøgelse.

8. marts 2017 af Anders W. Vorup


På Bil Magasinet skelner vi normalt ikke mellem kvinder og mænd. Vi er alle bilentusiaster, uanset køn, og vi holder os som udgangspunkt fra begreber som "konebil".

Men analysefirmaet YouGov har netop lavet en undersøgelse af de danske kvinders Top 10-bilmærker, og i anledning af kvindernes kampdag bliver vi næsten nødt til at give den lidt opmærksomhed.

Resultatet af undersøgelsen er den gennemsnitlige score, som respondenterne har givet, når de er blevet spurgt, hvilke bilmærker de har et overordnet positivt indtryk af, og hvilket de har et negativt indtryk af.

Det har givet følgende resultat:

© YouGov

Det ses tydeligt, at Audi er den klare favorit blandt de danske kvinder. Det tyske premium-mærke indtager førstepladsen med 44,9 i score, mens Volkswagen indtager andenpladsen med 38,2 point. Herefter ligger Volvo og Mercedes-Benz lige efter med henholdsvis 37,8 og 37,6 point.

Det er meget pudsigt, at det er de to mærker fra VW-koncernen, der topper listen efter de seneste 18 måneders overvejende negative omtale. Det kunne altså tyde på, at danske kvinder ser tingene i et større perspektiv og lukker øjnene lidt for en enkelt omstridt miljøsag.

Top 10 giver dog også plads til to amerikanske bilmærker i form af elbilen Tesla på sjettepladsen og Ford på ottendepladsen, hvorimod det eneste asiatiske bilmærke på listen er Toyota på syvend pladsen.

Hvordan ser din Top 10 liste ud? Deltag i debatten i debatten på vores Facebook-side.

Måske er du interesseret i...