BMW i3 LAPD amerikansk politi front 2018 hvid elbil

BMW i3'ere bliver misbrugt af amerikansk politi

En flok BMW i3'ere lider den hårde skæbne at blive misbrugt af selveste LAPD – politiet i den amerikanske storby Los Angeles.

26. januar 2018 af Frederik T. Frey

En storstilet aftale mellem politiet i Los Angeles og et leasingselskab omhandlende 300 eksemplarer af BMW’s i3 over en periode på tre år er løbet ind i vanskeligheder. Det amerikanske nyhedsmedie CBS har afsløret, at mange af bilerne sjældent er ude at køre.

Private ærinder

Med skjult kamera har CBS også afsløret, at elbilerne til gengæld bliver misbrugt af politiafdelingens personale til at køre private ærinder. Sagen er ekstra ærgerlig, da projektet, som koster over 10 mio. dollars, er finansieret af skattekroner betalt af byens borgerne. 

BMW i3 i3s front sort rød elbil 2018

BMW i3 har priser, der begynder ved 298.222 kr. i Danmark.

i3 er BMW's første rigtige elbil

Bortregner man en showbil med oprindelse i en BMW 1602 forud for De Oympiske Lege i 1972, er den lille i3 BMW's første seriøse bud på en elbil. Priserne i DK starter ved  298.222 kr., og for de penge får man en baghjulstrukken elbil, der har en topfart på 150 km/t. Nul til 100 km/t klares på 7,3 sekunder, og ifølge BMW er rækkevidden op til 200 km på én opladning.

Hvis det ikke er tilstrækkeligt, findes i3 REX til 367.273 kr. I denne variant har i3 en såkaldt Range Extender, der bedst kan beskrives som en benzingenerator, der ved at forbrænde benzin kan producere strøm til bilens elmotor.  

Måske er du interesseret i...