Absurd salgsannonce for farlig Corolla hitter på nettet

Med seks stærke argumenter og en sælger, der tager MobilePay, er det svært ikke at slå til. Her kan du læse den stærkt underholdende salgstekst.

8. februar 2017 af Anders W. Vorup


Selvom du ikke lige er på jagt efter, hvad der bliver beskrevet som et japansk pragteksemplar af en bil, er annoncen her et kig værd. Den omtalte japaner er en Toyota Corolla fra 1993, som har kørt 360.000 kilometer og fra fødseldatoen kom med 88 hestekræfter.

Jakob er den heldige ejer, men vil nu skille sig af med det han kalder for “Bilernes B. S. Christiansen”. Derfor er den nu sat til salg på bilgalleri.dk.

Den næste ejer skal selvfølgelig ikke være i tvivl om, hvad pengene bliver brugt på, og derfor har Jakob opstillet nogle argumenter for, hvorfor du skal købe hans bil.

Argument 1:

Efter utallige small talks med diverse Falck-mænd, min lokale mekaniker og endda min nabo, har jeg konkluderet, at jeg har den perfekte bil. Disse sætninger er gået igen gang på gang:

“Du kan ikke få en bedre bil”. “Det er sådan en bil, alle mekanikere køber, da de ikke gider lave bil i deres fritid”.

Argument 5:

Ligesom du troede, at du ikke kunne få mere opmærksomhed i denne bil, så tro om. Det knager og brager nemlig meget, meget højt, når man drejer til både venstre og højre. Har du nogensinde hørt et F16 fly lette i vild panik og troede, det var højt. Så bliver du klogere. Jeg ved ikke, hvad det er, der larmer og hvorfor, men jeg er helt sikker på, at det er vanvittigt dyrt at få lavet.

På salgsannoncen, som du finder lige her, kan du finde 4 argumenter mere, der næsten ikke kan andet end overbevise dig. 

Læs den hele og få et godt grin.

Måske er du interesseret i...