Logo til låns: Nu ejer Ford det ovale logo igen

Det er svært at forestille sig en Mercedes uden en stjerne eller en Mustang uden den galoperende hingst på fronten. Et logo kan altså være noget af det mest værdifulde for et bilmærke, og set i det lys kan det måske lyde mærkeligt, at Ford i de seneste 10 år kun har haft logoet til låns. Men der er en god forklaring.

Tilbage i 2006 havde Ford ondt i økonomien, så for at skaffe så meget kapital som muligt, pantsatte den trængte bilfabrikant deres klassiske ovale logo samt adskillige af deres fabrikker for intet mindre end 23,5 milliarder dollars.

Virksomheden klarede skærene, og i dag står Ford stærkt i den benhårde konkurrence om bilkøbernes gunst, hvilket blev symboliseret gennem Ford GT´s sejr i 24-timers løbet på Le Mans. 

At logoet nu er tilbage på Ford-hænder skyldes, at 2 ud af 3 store kreditvurderingsselskaber har vendt tommelfingeren op, og det har gjort det muligt for Ford at få de pantsatte ejendele inkl. Ford´s logo tilbage i folden.

Ford Blog

Annonce:

Velkommen til Bil Magasinets Ford Blog.

Fords historie er en af bilhistoriens længste og mest interessante. Mærket har eksisteret siden 1901, og Ford T, der kom i 1910, er en af verdenshistorien mest producerede biler. Den dag i dag er Ford et af verdens største bilmærker med en enorm modelhistorier toppet med et kæmpe aktuelt program.

Med Ford Blog går Bil Magasinet i detaljen med Ford i samarbejde med mærket selv. Med udgangspunkt i nutiden graver vi flere gange om måneden i fortiden. Ford Blog er sponseret af Ford, men produceret af Bil Magasinets redaktion. 
Se mere på www.ford.dk

Måske er du interesseret i...