Jorden rundt i en Ford T

En gammel Ford T-model, som var den første bil til at blive produceret på samlebånd, er af et hollandsk par blevet kørt det meste af jorden rundt, men rejsen er ikke slut endnu. Ford T blev produceret fra 1908 til 1927 bl.a. i Danmark på Nørrebro og i Sydhavnen. I alt blev der fremstillet 15 millioner eksemplarer af den kendte klassiker. 

Ford T var for 100 år siden kendt som en solid bil, men efter dagens standard vil en væltepeter nok være et ligeså sikkert og komfortabelt transportmiddel. Det har dog ikke afholdt et hollandsk ægtepar fra at køre ca. 80.000 km i deres Ford T – bl.a. fra Holland til Sydafrika. Det var en rejse på 22.000 km og 180 dage, men alene det faktum, at bilen og ikke mindst de to hollændere kunne klare turen, må siges at være imponerende. En gammel bil har dog den fordel, at den er nemmere at reparere, hvis noget går i stykker, og således – med hjælp fra en lokal smed samt tape, hammer og skruetrækker – fik de undervejs svejset et ødelagt forhjul.

To andre rejser de har foretaget gik gennem USA og Canada samt Sydamerika, og den næste tur er planlagt til at foregå I New Zealand, Australien samt flere østasiatiske lande og bjergkæden Himmalaya.

Deres rejser har også et velgørende formål da de undervejs besøger og støtter SOS Børnebyerne.

Den ene halvdel af den hollandske duo fortæller her hvordan de første kilometer af rejsen har været.

Ford Blog

Annonce:

Velkommen til Bil Magasinets Ford Blog.

Fords historie er en af bilhistoriens længste og mest interessante. Mærket har eksisteret siden 1901, og Ford T, der kom i 1910, er en af verdenshistorien mest producerede biler. Den dag i dag er Ford et af verdens største bilmærker med en enorm modelhistorier toppet med et kæmpe aktuelt program.

Med Ford Blog går Bil Magasinet i detaljen med Ford i samarbejde med mærket selv. Med udgangspunkt i nutiden graver vi flere gange om måneden i fortiden. Ford Blog er sponseret af Ford, men produceret af Bil Magasinets redaktion. 
Se mere på www.ford.dk

Måske er du interesseret i...