David Beckham kan ikke sælge biler

Ford F150 Harley-Davidson tidigere ejet af David Beckham

Den tidligere fodboldspiller David Beckham er verdensberømt, men berømmelsen gør åbentbart ikke noget for salget af biler, der tidligere har tilhørt ham. Det kan man tolke efter en special-auktion i England i sidste uge, hvor en Ford F150 Harley-Davidson Edition, blev solgt til en pris, der svarede ret præcist til det dens årgang og stand berettigede til.

I 2002 introducerede Ford en særlig Harley-Davidson Edition af sin populære F150. Modellen, der er USA's mest solgte bil, er knap så udbredt i Europa. Det gælder også i England, hvor David Beckham ikke desto mindre samme år købte sådan en fra ny.

På det tidspunkt spillede han for Manchester United.

Ford F150 Harley-Davidson Edition var en neddroslet version af den daværende F150-topmodel kaldet SVT Lightning. Begge versioner har den 5,4 liters V8 kompressor-motor kaldet Triton-motoren. I topmodellen yder den 380 hk, i Harley-Davidson Edition nøjes den 340 hk. Harley-Davidson Edition er desuden udstyret med luksusudstyr, speciallak og interiør samt adskillige "Harley-Davidson" logos.

David Backham købte bilen den 1. juli 2002. Den originale registreringsatest samt yderligere et bevis på ejerskabet, fulgte med bilen, da den blev sat på en dedikeret, engelsk auktion over Ford-biler den 30. april.

Siden Beckham har bilen haft yderligere tre ejere, speedometeret viste 95.900 miles (154.000 km), og hammerslaget faldt på 12.980 engelske pund svarende til 125.000 kr.

Det svarer ret nøje til, hvad en enhver anden tilsvarende Ford 150 kan købes for i England i øjeblikket, så Beckham-ejerskabet har tilsynelandende ikke betydet noget for prisen.

Ford Blog

Annonce:

Velkommen til Bil Magasinets Ford Blog.

Fords historie er en af bilhistoriens længste og mest interessante. Mærket har eksisteret siden 1901, og Ford T, der kom i 1910, er en af verdenshistorien mest producerede biler. Den dag i dag er Ford et af verdens største bilmærker med en enorm modelhistorier toppet med et kæmpe aktuelt program.

Med Ford Blog går Bil Magasinet i detaljen med Ford i samarbejde med mærket selv. Med udgangspunkt i nutiden graver vi flere gange om måneden i fortiden. Ford Blog er sponseret af Ford, men produceret af Bil Magasinets redaktion. 
Se mere på www.ford.dk

Mere

Måske er du interesseret i...