Efter en navneændring sent i livet blev denne model kendt som Bizzarrini 5300 GT

Ferrari 250 GTO's glemte efterfølger

Skaberen selv kaldte Iso Grifo en forbedret Ferrari 250 GTO. Desværre fik den aldrig den anerkendelse, som den havde fortjent.

8. juni 2017 af Anders Richter

I dag omtales den underskønne Ferrari 250 GTO som bilernes Mona Lisa, og det er ikke uden grund. Modellen havde stor succes på racerbanerne, den blev lavet i et ekstremt begrænset antal, og så er den gudesmuk. De fleste bilkendere ved, hvad en 250 GTO er, men meget få kender bilens åndelige efterfølger, som er denne: Iso Grifo A3/C. 

 Giotto Bizzarrini var i starten af 60’erne chefingeniør hos Ferrari, og hans mesterværk blev 250 GTO. Kort tid inden bilen ramte racerbaner verden over, gik der dog ged i den hos Ferrari, og en konflikt mellem en række ingeniører og ledelsen gjorde, at fem medarbejdere trak stikket og smuttede – inklusive Giotto Bizzarrini. Herefter startede de fem et nyt firma, som udviklede teknik og designs til bilindustrien. En af kunderne blev det lille italienske bilmærke Iso, som i forvejen var blevet kendt for at producere en hurtig GT-bil kaldet Rivolta. 

Dette eksemplar er en ud af kun tyve, med karrosseri i aluminium, som er nittet sammen med over 10.000 nitter

Giotto blev sat til at skabe en ny model til Iso, og da han var færdig, stod han med et køretøj, han selv kaldte for en forbedret udgave af hans tidligere mesterværk: 250 GTO. Gadebilen hed Grifo AC3/L, hvor det sidste bogstav refererer til det italienske begreb “Lusso”, hvilket betyder luksus. En mere hårdkogt version blev også lavet, som blev døbt Grifo AC3/C for Competizione. Men ret hurtigt gik samarbejdet mellem Iso og Bizzarrini skævt. For mens Iso brugte mest tid på at promovere gadeversionen, gjorde Bizzarrini reklame for Competizione-versionen. På trods af, at de to versioner på mange måder var ens, blev de produceret to forskellige steder. 

Iso havde opsyn med det ene, mens Bizzarrini stod for det andet. Desværre skygger den yderst forvirrende forhistorie lidt for, at bilen var en fantastisk racer. Mekanikken var hentet fra Corvette og kunne holde til mere end den skrøbelige italienske mekanik, de var vant til. Senere startede Bizzarrini sit eget firma, hvor bilen, som på det tidspunkt var blevet omdøbt til Bizzarrini 5300 GT, blev produceret, men i 1969 måtte han dreje nøglen om, og produktionen af hans ultimative mesterværk sluttede.   

V8-motoren på 5,3 liter er hentet fra en Chevrolet Corvette. De fire Weber’e er dog ekstraudstyr

Iso Grifo A3/C Stradale

Motor
V8, 5.359 cm3, 16V 

Ydelse
360 hk ved 6.200 o/min
488 Nm ved 4.000 o/min

Topfart
250+ km/t

0-100 km/t
7,5 sek.

Forbrug
ca. 5,0 km/l  

Det er ikke lige til at se på billeder, men denne Iso Grifo er lav. Virkelig lav. Den er kun 112 cm i højden

Måske er du interesseret i...