Årets Speedway-kører

Her kan du stemme på Årets Speedway-kører – prisen er sponsoreret af Dansk Metal.

1. december 2016 af Dansk Motorsport Award

Årets Speedway-kører er præsenteret af Dansk Metal, og de nominerede er:

Nicki Pedersen:

Nicki Pedersen har haft en lidt blandet 2016-sæson med mange motorproblemer, men endte alligevel sæsonen stærkt med at vinde europamesterskabet. Ærgerligt, at han styrtede i turneringen, Den Gyldne Hjelm i Tjekkiet dagen efter den store EM-triumf, for her var han også rigtigt godt kørende. Nicki har heldigvis modtaget et wild card til næste års VM Grand Prix-serie.

Niels Kristian Iversen:

Niels-Kristian Iversen, eller også bare kaldet PUK, har haft en blandet sæson, specielt i VM-serien, men han har kørt godt i ligaerne. Han havde en stærk afslutning på sæsonen med sejren i VM-afdelingens 10. afdeling i Torun som højdepunktet. PUK klarede lige netop top 8 i den samlede VM-stilling med en femteplads i den sidste afdeling i Melbourne, som blev afgørende. Dermed er han med i VM-serien i 2017. Iversen blev også dansk mester for femte år i træk, da han vandt guld i Holsted.

Patrick Hansen:

Unge Patrick Hansen har i 2016-sæsonen imponeret med hans evne til at komme bagfra og køre forbi hans modstandere, hvilket har været meget underholdende. Så selv med de lidt dårlige starter har han opnået store resultater. Han var med til at vinde bronze ved U21 VM for hold i Sverige og blev samlet nummer fem ved U21 VM-individuel, som blev kørt over tre runder. Patrick var meget tæt på at vinde sidste runde i Polen, men blev desværre udelukket i finalen, da han kørte forbi den førende, som styrtede. Det forhindrede Patrick i at vinde på aftenen - og dermed en samlet medalje.

Benjamin Basso:

15-årige Benjamin Basso har i 2016 vist, at han er ét af Danmarks Motor Unions største talenter på speedwaysiden. Det lykkedes således for Benjamin at vinde både EM og VM i 85cc. To fantastiske præstationer og resultater, der lover rigtig godt for fremtiden i dansk speedway - og ikke mindst muligheden for at udfylde rummet efter den store perlerække af danske speedwaystjerner.

HUSK: Her kan du stemme på de andre kategorier ved Dansk Motorsport Award

Mere

Måske er du interesseret i...