Årets Motorsport Event

Her kan du stemme på Årets Motosport Event – prisen er sponsoreret af FTZ.

1. december 2016 af Dansk Motorsport Award

De nominerede er:

Karting-DM i Vojens

2016 var ”År 1” af DASUs store satsning på flagskibet i dansk karting, Dansk Super Kart.
En af afdelingerne foregik på Vojens Karting Center, og det var samtidig det officielle DIF-Danmarksmesterskab i flere klasser. Haderslev Kommune og Vojens Karting Klub satte alle sejl til for at promovere løbet bedst muligt. I ugerne op til blev man overalt i byen mindet om løbet, fribilletter blev uddelt, storskærm sat op, tv koblet på og ekstra tribuner rejst. Borgmester H.P. Gejl overrakte pokaler og alt i alt blev løbet det et af bedste danske kartingløb i mands minde.

Motocross DM-finale i Næstved

I Næstved Motorklub arrangeres der hvert år et stort antal motocross-løb, og klubben har igennem en årerække været fast bane på DM-kalenderen i den bedste danske motocross-serie. I 2016 var NMK vært for et brag af en motocrossfinale, hvor et talstærkt publikum overværede et spektakulært ræs på en perfekt præpereret bane. Det er dog mere end det, der har gjort klubben fortjent til en nominering for sammen med MX-event gruppen, formåede NMK at lave et arrangement, der spillede på alle punkter fra pølsesalg til TV-dækning og løbsafvikling.

Rally Denmark

Det internationale Rally Denmark blev i år bedømt af FIA som kandidat til en kommende afdeling af European Rally Trophy. Løbsarrangør var Kjellerup og Omegns Motorklub, og der var store roser fra FIA’s observatør. Således opnåede løbet topkarakteren 5 i flere af de områder der blev bedømt.

Først og fremmest imponerede løbets officials, der optrådte myndigt og sikkert. Der var også topkarakter til afspærringen – og endelig var der et 5-tal til det elektroniske trackingsystem, der debuterede i fuld skala i løbet. Deltagerne gav også ”thumps-up”
Derfor er Rally Denmark nomineret til prisen som Årets Event.

Speedway Grand Prix i Horsens

Igen i år viste Horsens, at de kan levere speedway i international topklasse. Med 12.000 tilskuere og et dermed udsolgt Casa Arena viste Horsens, at det ikke kun er de danske speedway-kørere der tilhører den internationale top, men også vores arrangører. I 2016 afholdt Horsens tredje afdeling i Grand Prix-serien. I 2017 afholder de femte afdeling i serien. En ting er sikkert; vi glæder os til igen i år at se den absolutte speedway-elite give den gas på slaggeren i Horsens foran et udsolgt stadion.

HUSK: Her kan du stemme på de andre kategorier ved Dansk Motorsport Award

Mere

Måske er du interesseret i...