Årets Banesport-kører

Her kan du stemme på Banesport-kører – prisen er sponsoreret af Total.

1. december 2016 af Dansk Motorsport Award

De nominerede er:

Christina Nielsen

Christina Nielsen skrev 2016 ikke bare dansk, men også international, bilsportshistorie. I juni debuterede hun sammen med Formula Racing som den første danske kvinde i 24-timers løbet på Le Mans, efter forinden bl.a. at have vundet sin klasse i de historiske Sebring 12-timers løb i marts. Kulminationen kom dog da Christina og holdkammerat Balzan efter sidste afdeling af det amerikanske WeatherTech Sportscar Championship for GT D kunne lade sig kåre som samle vinder af serien. Det er ikke præsteret før af nogen kvindelig racerkører.

Ulrik Linnemann

Danmarks ubestridt bedste rallycrosskører det seneste årti var igen i 2016 at finde blandt titelkandidaterne til det officielle FIA EM for Super 1600. Tre gange tidligere har himmerlændingen vundet medalje i dette mesterskab, men aldrig har Ulrik været så tæt på den eftertragtede førsteplads som i år. Et sølle point adskilte danskeren fra vinderen af mesterskabet, men det blev til en ærefuld andenplads efter en sæson der bl.a. har budt på tre finalesejre ud af seks kørte. En succesrate på 50 %!
I 2017 er det planen at rykke op i sportens højeste kategori i Europa, Supercar.

DaneTrain

I 2016 blev makkerparret Marco Sørensen/Nicki Thiim synonym med ”the DaneTrain”, en betegnelse der først dukkede op i 2014 da Young Driver AMR vandt Am-klassen. I 2016 nåede kombinationen Sørensen/Thiim et nyt højdepunkt for teamet ved at vinde FIA World Cup for GT Drivers, det højeste kørermesterskab i GT- racing. Tilmed vandt Young Driver AMR teammesterskabet. For første gang i Dansk Motorsport Award’s historie nomineres derfor et team af to kørere til prisen som Årets Banekører; ingen af dem kunne have gjort det uden den anden.

Kasper H. Jensen

I de senere år har en ny generation af unge kører for alvor presset den gamle garde i Danish Thundercar Championship, den hjemlige bilsports højeste kategori. Under kyndig ledelse af teamchef John Nielsen besejrede Kasper H. Jensen hele den hjemlige elite, og sikrede sig den samlede sejr. Det skete i stil med en finalesejr i sidste afdeling, bare for at være sikker.
Hinnerup-køreren har tidligere gjort væsen af sig i udlandet, både i karting og i VW Scirocco Cup, og det skal blive spændende at se hvad den nye mester har af planer.

HUSK: Her kan du stemme på de andre kategorier ved Dansk Motorsport Award

Mere

Måske er du interesseret i...