Ford Fiesta set forfra

Brugttest: Ford Fiesta ST 2001

150 hestekræfter lyder måske ikke af meget, men når en Fiesta kun vejer lige over ét ton, bliver det lige pludselig meget sjovere

25. januar 2016 af Anders Richter

Legetøj til mænd

Ford Fiesta ST er en af de sjoveste biler, der kan købes for menneskepenge. Det er et af de køretøjer, hvor en tur til bageren nemt kan forlænges med 40 kilometer ad snoede landeveje. En af de biler, hvor konen konstant skælder ud, for hvad dælen skal man med sådan en hård undervogn. Men konens brok glemmer du hurtigt bag rattet. Køreklar vægt er kun 1.175 kg. Motoren taget direkte fra Mondeo. Den er stor, brummende og har uanede mængder trækkraft i det lille karrosseri. Det hele går op i en højere enhed, og fordi Ford huskede på, at man ikke kan få alverdens kræfter igennem forhjulene, går det hele ikke op i røg. Tværtimod, det hele ender i uspoleret køreglæde.

Fiesta var i umindelige tider Ford’s mindste model, indtil Ka’en kom til verden.

En af Europa mest solgte minibiler

Fiesta var i umindelige tider Ford’s mindste model, indtil Ka’en kom til verden. Derefter blev Fiesta’en strukket lidt, for nu måtte den gerne være lidt større. Den udgave, vi tester i dag, ankom ved forhandlerne første gang i år 2001. Designet er ikke nyskabende og heller ikke noget, man vender sig om efter på gaden. Men det er stilrent, sikkert, og det er ikke noget, kunderne kan være utilfredse med. Og dét er vigtigt. Selv om Fiesta’en aldrig har været nogen storsællert i Danmark, er den faktisk en af Europas mest solgte minibiler.

Første stop inden en længere køretur er apoteket. “Et sæt ørepropper, tak! Jeg skal på langtur i ST’eren”. Smid den rappe bil ud på motorvejen og læn dig tilbage, mens du prøver at finde det sjette gear, der ikke eksisterer. Men det er lige meget. Ørepropperne tager motorlarmen. Ved 130 km/t går den over 4.000 o/min.

 

Læs hele anmeldelsen af Ford Fiesta ST her

Mere

Måske er du interesseret i...