BMW 320i Sedan 2008
Foto Mathias Brandt

Brugttest: BMW 320i 2008

BMW 3-serie er bilen, du vælger med hjertet. Men fornuften er også tilstede – den er solidt bygget, og brugtpriserne er nede på et respektabelt niveau

1. januar 2016 af Mathias Brandt

BMW er bilen, du køber, hvis du er den, der gerne vil kombinere fornuften med det køredynamiske. Her er 3-serien bestemt ingen undtagelse. Den perfekt afstemte undervogn, det fænomenale styretøj og ikke mindst baghjulstrækket gør bilen underholdende til hverdag. Der findes flest 320i og 320d. Specielt 320d er qua sin dieselmotor populær som firmabil, og det er typisk firmabiler, der dikterer, hvilke udgaver der er flest af på brugtmarkedet.

Er du mere til benzin, er der typisk penge at spare ved at vælge en 320i som testbilen i stedet. 320i har desværre måttet sige farvel til række-sekseren, som lå i forgængeren E46. Derimod får du en mere ordinær 4-cylindret motor, der til gengæld er billigere at holde kørende.

 

Denne BMW 320i 2008 har kørt 102.000 km og koster 225.000 kr.

Tilbage i 2008 kostede en BMW 320i 495.895 kr. vel at mærke uden noget særligt udstyr. Med få krydser på ekstraudstyrslisten røg den nemt op på den forkerte side af 550.000 kr. Som brugtkøb er der mange penge at spare, hvis du kan leve med omkring 100.000 km på tælleren. Denne bil, som er til salg hos -Terminalen i Brøndby, har kørt 102.000 km og er til salg for 225.000 kr. Bilen har én vigtig udstyrsdetalje, den er nemlig forsynet med M-rat og -gearstang. Alene rattet er så lækkert, at man næsten kan retfærdiggøre bare at sidde i bilen og holde om rattet uden at trille en eneste kilometer.

Med M-rat og -gearstang samt store 18” hjul var nyprisen omkring 530.000 kr. (uden evt. rabat). Så er det ikke svært at regne ud, at bilen har afskrevet over 300.000 kr. på dens første tre leveår – ergo det kan godt betale sig at undersøge brugtmarkedet, hvis du ikke vil pelses.

Læs den fulde artike af BMW 320i 2008 nedenfor

Måske er du interesseret i...