Alfa Romeo Giulietta 2,0 jtd
Foto Mathias Brandt

Brugttest: Alfa Romeo Giulietta 2,0 jtd 2011

Alfa Romeo Giulietta bryder med skrønerne om dårlig samlekvalitet og rustproblemer. Dette er en italiensk bil, som faktisk kan holde til at blive brugt

1. januar 2016 af Mathias Brandt

Hvis du vil have en forførende bil, som taler til hjertet, så skal du have en Alfa Romeo. Sådan er det, og sådan har det været i årtier. Desværre har der været perioder i mærkets historie, hvor kvaliteten har været i bund. Tidligere på året kunne FDM også afsløre, at ud af 69.000 gennemførte brugttest fra 2002 til 2011 har Alfa Romeo været det mest fejlbehæftede bilmærke. Og det er jo ikke sjovt at have hængende på sig. Derfor har italienerne i de senere år arbejdet hårdt på at forbedre sig, hvilket Alfa Romeo Giulietta er et godt bevis på.

Med deres fortolkning af en veldrejet hatchback gik de i 2010 direkte i kødet på kongen i klassen, VW Golf. Missionen gik overraskende godt. En kombination af gode priser, attraktivt design, gode køreegenskaber og motorer tiltrak rigtig mange nye kunder.

Umiddelbart så det ud til, at Alfa Romeo havde kigget tyskerne over skulderen, hvad angår rustbeskyttelse. Giulietta’en er som udgangspunkt meget fint rustbeskyttet fra fabrikken. Undervognen på testbilen bærer ikke synderligt præg af at have tilbagelagt over 100.000 km. Foruden at galvanisere stålet, bliver undervognen også behandlet med et lag gummihud. Det forhindrer, at sten og andre genstande ridser undervognen, hvilket kan åbne op for rustangreb. Du skal dog stadig tjekke hele bilen grundigt igennem for den orange djævel

Alfa Romeo har otte års rusgaranti på indefrakommende angreb

Tjek bagklappen, kanterne omkring lygterne og omkring logoet i midten. Her kan der opstå små rustproblemer. Alfa Romeo har otte års rustgaranti på indefrakommende angreb – altså når der er tale om produktionsfejl fra fabrikken. Det gælder altså ikke, hvis du giver et stenslag lov til at udvikle sig til rust. 

 

Flere ejere har oplevet, at bilen mister kølervæske. Er du ikke opmærksom på problemet, kan motoren tage skade grundet overophedning. Årsagen til problemet kan skyldes flere ting: Mest sandsynligt er en utæthed ved en af kølerslangerne. Fejlen findes oftest der, hvor slangerne går ind til kølervæskebeholderen eller ved indgangen til motoren, som findes omme på bagsiden af motoren. En anden årsag kan være en utæt toppakning – og så er problemet en hel del mere omfattende. Tegn på en utæt toppakning er hvid røg fra udstødningen, når motoren er varm, og olie i kølervæsken.

Læs den fulde test af Alfa Romeo Giulietta 2,0 jtd nedenfor

Mere

Måske er du interesseret i...