Faceliftet har givet Tribeca-fronten et pænere, men også mere ordinært udtryk
Faceliftet har givet Tribeca-fronten et pænere, men også mere ordinært udtryk © bilmagasinet.dk

Subaru B9 Tribeca 3,6 Aut.

Subaru royale

1. august 2008 af Claus Møller

 

 

Subaru's super-SUV giver begrebet en anden mening - på godt og ondt. 

Af Mikkel Thomsager 

Hvad sker der, hvis man mixer en super-SUV med en Subaru? Man får en kæmpe, en Subaru super-SUV - en Subaru Royale. Så enkelt er det. Som sådan var den første Subaru B9 Tribeca et forudsigeligt resultat - på godt og ondt.

Såvel udvendig som indvendig var designet mere spraglet end forventet af Subaru, og umiddelbart savnede vi også reduktionsgearet, som Subaru ellers harbrugt i flæng på utallige personbiler. Men mekanikken, funktionenog dynamikken var Subaru, som vi kendte det: Simpelt og præcist, men også uraffineret for ikke at sige råt. Med den nye faceliftede B9 Tribeca har Subaru haft lejlighed til at polere på sagen, og det er den ikke blevet ringere af. Karrosseri designet er blevet mere afdæm pet, men det ser også mere funktionelt ud. Kabinen ligner stort set sig selv, og den hårde plast på hele frontpanelet har Subaru ikke fundet anledning til at opgradere, men udstyrsniveauet er flot, også prisen taget i betragtning.

Mekanisk er der vitterligt sket forbedringer. Den første Tribeca havde en sekscylindret boxermotor på 245 hk, hvilket er i underkanten i denne klasse. I et forsøg på at give Tribeca super-SUV-pondus, var programmeringen af gearkassen så hidsig, at man fik stress af at køre bilen. Elektronikken skiftede op og ned i tide og utide. Med den nye faceliftede Tribeca er motorens slagvolumen hævet fra 3,0 til 3,6 liter, og effekten er hævet fra de 245 til 258 hk. Måske er det årsagen til, at gearkassen nu opfører sig mere kultiveret. Kendsgerningen er i hvert fald, at Tribeca er blevet mere rolig og overskudsagtig at køre. Det ændrer dog ikke på den grundlæggende Subaru-rustikke oplevelse, som man virkelig skal bryde sig om for at foretrække en Tribeca frem for så mange andre kæmpe SUV'ere. Personligt har jeg haft mange gode oplevelser med Subaru-modeller, som generelt bliver bedre og bedre, jo mere man kører i dem. Men Tribeca rummer ikke den samme mystik, og med mindre man falder for
den rustikke charme, virker den ufærdig i forhold til eksempelvis en Volvo XC90.

Subaru b9 Tribeca 3,6 auT.

Motor B6, 3.630 cm3, 24V
Ydelse 258 hk ved 6.000 o/min
350 nm ved 4.000 o/min
Topfart 207 km/t 0-100 km/t 8,9 sek.
eU-miks 8,6 km/l Årlige afgifter 7.500 kr.
Mål (L/B/H) 486/188/168 cm
Vægt/last/påhæng 2000/586/2000 kg
Bagagerum 450-2.107 liter
Dæk 255/55r18V
Reservedelsprisindeks ukendt
Værditab/3 år ca. 465.000 kr. (52 pct.)
Pris 898.100 kr.

Vi synes...

En luksus-Subaru, som man forventer det, men ikke helt med den magi, der gør en Impreza interessant.

 

 

 

Måske er du interesseret i...