© bilmagasinet.dk

Stortest: Stationcars i Golf-klassen

Pladsmangel på bilferien er til at løse: Carsten Nymann anbefaler kør-selv-ferie i fem nye familiebiler

24. februar 2010 af Steen Bachmann

De 5 testbiler

 

Når først den holder parkeret i indkørsel, ved du godt, at det er sket. Du har købt stationcar, fordi du har pladsbehov, og det er som regel pladsbehov af den type, der kræver hyppige bleskift og transport af mere udstyr, end NATO har med på forårsmanøvre. Men du har ikke købt en Citroën Berlingo eller Renault Kangoo, og det er der en god grund til. Nemlig at du endnu ikke er klar til at bytte kørekortet ud med truckcertifikat og fast parkeringsplads på Århus Containerterminal.

Og det er værd at holde fast i, især hvis du ind i mellem har et Bil Magasinet mellem hænderne. Udbuddet af køreglade familieflyttere bliver nemlig hele tiden større og bedre, og aktuelt bugner markedet med nyheder. For det første er en helt funklende ny Renault Megane Sport Tourer på gaden. Og Kia Ceed SW har fået ny front, der tilsyneladende kan bruges til at åbne meget store flasker med, samt en masse nyt udstyr og øko-lir.

Det samme (bortset fra det med oplukker-snuden) kan siges om Skoda Octavia, der endelig er sluppet af med den sidste, støjende pumpe/dyse-dieselmotor. Også den mexicansk-byggede koncern-søster, VW Golf ­Variant, er ­frisket op med front og interiør fra Golf VI. Dén bil er så ny i Danmark, at vi til denne test desværre kun kunne skaffe Golf’en med den fine 1,4-liters TSI, turbo-benziner med 122 hk og 7-trins DSG-gear. Af samme grund giver det næppe mening med den store forkromede forbrugs-sammenligning - i stedet koncenterer vi os om pladsforhold og køreegenskaber.

Og nu, hvor det jo er stationcars og dermed plads og praktiske hensyn, det hele handler om, har vi naturligvis også den über-rummelige og i befolkningen så udbredte Peugeot 308 med.

Kia Ceed 1,6 CRDI st.car

KIA
KIA Samfundshjælper? Med oplukker-front og masser af udstyr er Kia Ceed klar til at generobre Afgiftsdanmark © bilmagasinet.dk

Kia Ceed 1,6 CRDI ISG Active st.car

Jeg lægger ud i Kia’en, som stiller med den fornyede 115-hestes version af den fine 1,6-liters diesel, der allerede i den eksisterende Ceed har vundet megen hæder.

Da vi for et par år siden testede stationcars i Ceed-klassen var det med den nu udgåede 2-liters 140 hk motor, hvis største gevinst var den 6-trins gearkasse. Den har nu fundet vej til 1,6’eren, og det står hurtigt klart ude på vejen, at den med sine korte klik-bevægelser er en klar gevinst. Motoren trækker homogent og støjsvagt, og forsvinder ud af lydbilledet ved høje hastigheder. De fleste vil i kunne nøjes med den 90-hestes version, men de 10.000 kr. ekstra, som opgraderingen koster, er altså pengene værd - især fordi Kia’en med den store motor stadig er billigere end svagere konkurrenter.

Styretøjet føles stadig kunstigt, men det arbejder direkte og med små udslag, og “forgængerens” manglende evne til selv at rette op synes udbedret. I den hidtidige Ceed blev undervognen kritiseret for at være for hård sammenlignet med tvillingesøster Hyundai i30. Ikke en kritik vi nødvendigvis har været enige i her på magasinet, men i hvert fald har Kia-folkene blødt bilen op i fjedrene. Ceed er blevet mere komfortabel, men den krænger naturligt nok tilsvarende mere i skarpe sving og kører lidt bredere i undvigemanøvrer.

Indvendigt er der også sket nyt. Her er kommet nyt rat og ny gearknop til, og jeg sidder godt bag rattet, mens dimensionerne er uændret, hvilket vil sige, at Ceed er rummelig uden at være klasseledende. Det er den til gengæld, hvad angår ny øko-teknologi, som gør, at Ceed SW nu om stunder god for pæne 22,2 km/l. Tallet er opnået takket være alle de gængse sparetricks, som blev indført på benzinmodellerne før faceliftet. Dvs. automatisk start/stop-system, som Kia kalder ISG (Idle Stop Go), dæk med mindre rullemodstand, gearskifteindikator m.m. Og vigtigst af alt: Dette er altså standard på alle danske modeller.

Bilen, der begyndte livet som lavpristilbud, er gået hen og blevet lidt af en teknologisk klasseduks.

Peugeot 308 SW

PEUGEOT
PEUGEOT Hvor lillebroder 207 SW er skævt charmerende set bagfra, skal man selv være mere end skæv for at finde 308 smuk © bilmagasinet.dk

Peugeot 308 1,6 HDi Comfort+ st.car

Dukserollen er tilsyneladende også en, som Peugeot nyder ude i befolkningen. I hvert fald er der røget flere end 1.600 308’ere ud over skranken alene i 2009 - næsten lige så mange, som der er solgt 107’ere. Idet jeg dumper ind bag rattet, er det let at forstå hvorfor. Kabinen i 308 er overraskende luftig, og med den gigantiske forrude, der smyger sig bagover som en vigende hårgrænse, føler jeg mig hensat til en MPV og ikke bare en stationcar.

308 findes da også i en version med tredje sæderække (hvorved bilen ændrer navn til SW) til godt 40.000 kr. ekstra. En merpris, der dækker over, at du skal opgradere til den kraftigere 109 hk version, hvis du skal slæbe en familie på syv. Her i testen kører jeg den 90 hk variant, som gør det glimrende. PSA-motoren findes i et utal af biler, og den er almindelig kendt for at være en af de mere harmoniske, mellemstore dieselmaskiner på markedet.

Men konkurrencen er skærpet, for pudsigt nok opleves den franske maskine i sammenligning med f.eks. Kia’ens noget anmassende ved motorvejshastighed. I den forbindelse hjælper det ikke, at Peugeot’ens fem (slaskede) gear er vel kortbenede til langdistanceløb, så den snurrer ved relativt høje omdrejninger under march. Ellers er køreoplevelsen i 308 af den mere komfortable slags. Sæderne er blødere end en moderne mand, og affjedringen er på grænsen af duvende. Ikke usædvanligt bliver undervognen derfor lidt urolig, når jeg passerer arret asfalt med små, skarpe huller.

Det, der overrasker, er, at Peugeot’en trods sin godmodige adfærd pludselig finder kondiskoene frem på vores testbane i Sturup uden for Malmö. Her hænger den godt i asfalten i svingene, og bagvognen er mere medstyrende end i de øvrige testbiler, så jeg kan ­delvist styre bilen rundt i hårnålen med hjælp af speederen. Eneste minus er, at styretøjet ikke er af den mest direkte slags, hvilket udstilles af, at rattet er på størrelse med et pariserhjul.

Det store glansnummer i 308’eren er dog uden tvivl pladsforholdene. Benplads og loftshøjde på bagsædet er i særklasse, og kun ­Skoda’en overgår franskmanden, hvad angår bagagevolumen med alle sæder i brug. Peugeot-kabinen er også flot, men jeg kan alligevel ikke helt slippe af med det indtryk, at den virker mindre solid og gedigen end f.eks. Kia Ceed.

Renault Mégane Sport Tourer 1,5 dCi

Renault Mégane Sport Tourer 1,5 dCi 

RENAULT
RENAULT Dynamisk profil. I Mégane er der gjort meget ud af, at bilen ikke ligner et drivhus. Flot, men det koster udsyn. © bilmagasinet.dk

Gedigen er et ord, som mange Renault-ansatte de senere år har ønsket sig, at nogen ville hæfte på en bil fra det andet franske mærke. Kvalitetsproblemer med især den forrige Laguna har været en enorm hæmsko for mærket, men noget tyder på, at de har taget sig gevaldigt sammen, for de nyere Renault’er scorer tårnhøjt i store tilfredshedsanalyser som f.eks. J.D. Power-rapporten.

Renault Megane Sport Tourer virker bestemt også gedigen. Kabinen er som i den kendte hatchback-variant præget af flotte materialer og et nydeligt layout. Hvis der er noget, der virker skrøbeligt, så skulle det da lige være det lidt kantede, plastik­agtige gearskifte, som dog i ren funktion er lysår foran Peugeot’ens pædagog-spaghetti. Mest påfaldende er, hvor godt stationcarvarianten af Megane fungerer. Der er længere mellem akslerne i stationcar’en, og det giver en fornuftig beplads på bagsædet.

Ikke overraskende har Renault’en visse lighedstræk med Peugeot’en sådan rent opsætnings-mæssigt. Komforten er i højsædet, men affjedringen bliver også i Megane nervøs ved udsigten til grov vejbelægning, og jeg kan mærke hjulophængene arbejde. I undvige­manøvrer og skarpe sving reagerer Megane hurtigere på styretøjet end Peugeot’en. Til gengæld er undervognen sat mere tørt op. Megane’n viger ikke en tomme fra sporet, indtil den glider over i en mild, næsten forprogrammeret understyring. Meget sikkert og forudsigeligt, lidt kedeligt, men også en hel del bedre end forgængeren, der havde det med at smide tøjlerne, når den blev provokeret.

Motoren i Megane er ikke overraskende både støjsvag og homogen, som det hører sig til i en fransk dieselmaskine, og så er ­partikelfilter ligesom i Peugeot’en nu standard. Gearingen er relativt lav, for ved god motorvejshastighed omkring de 130 km/t går den 5-benede Renault næsten 3.000 omdrejninger. Ikke noget stort komfortproblem, for motoren er grundigt dæmpet. Men hvis du vil opnå det officielle brændstofforbrug på 22,7 km/l, skal du nok ikke have for mange motorvejskilometer på arbejde. Alternativt kan du hoste op med 15.000 kr. ekstra til den 6-gears 1,5 med 110 hk.

Skoda Octavia Combi 1,6 TDI GreenLine

SKODA
SKODA Octavia er direkte på styrepinden og dykker selvsikkert ind i de skarpe sving uden at krænge voldsomt © bilmagasinet.dk


Skoda Octavia Combi 1,6 TDI GreenLine

I den omvendte verden lever den faceliftede Skoda Octavia. Også tjekken nøjes med en 5-trins gearkasse, men den er til gengæld så højt gearet, at selv Niels Hausgaard virker som lidt af en spradebasse ved siden af.

Første indtryk efter ganske få kilometer bag rattet i Skoda’en er, at den er blevet umanerligt god. Den store revolution er sket i motorrummet, hvortil VW-koncernens nye, Euro 5-godkendte, 1,6-liters TDI-motor med commonrailindsprøjtning har fundet vej. Forskellen ift. de tidligere pumpe-dyse-maskiner er imponerende. VW-motoren er som i Polo og Golf stadig forholdsvis hård i filten i tomgang, men i Octavia er den pakket godt og grundigt ind i gamle gulvtæpper, så jeg er ikke generet af den, når jeg smækker mig ind i kabinen.

I forhold til Kia’en og de to franskmænd registrerer jeg en smule tøven helt i bunden, men tysker-kværnen er til gengæld omdrejningsvillig og - som nævnt - godt hjulpet af en høj gearing, der formår at udnytte det solide moment på 250 Nm. Inde bag rattet kan jeg desuden glæde mig over en kabine, hvor det førnævnte ord gedigen i dén grad er på sin plads. Den yderst rummelige Skoda-stue er frisket op med nye alupaneler, jeg sidder perfekt bag rattet, og kun den lidt rustikt udseende radio ødelægger indtrykket af en eksklusiv - omend konservativ - bil. Skoda’en rammer næsten det efterstræbte kompromis mellem sport og komfort lige på kornet.

Den er komfortabel uden at være svampet, og den hårdere opsætning koster kun lidt, når bagvognen slår sig på noget kantet i underlaget. I undvigemanøvrer eller på en snoet vej er Skoda’en til gengæld overraskende skarp. Styretøjet er godt vægtet, reagerer kvikt, og det er nemt at dosere udslag. På banen er den ikke helt så legesyg som Peugeot’en, men den er omvendt sjov at køre hurtigt gennem de lange kurver, fordi jeg er helt sikker på, hvordan den vil arte sig - uden at det på noget tidspunkt bliver kedeligt, hvilket er den grøft, som Renault’en balancerer på kanten af.

Octavia er blevet pokkers god. Men der er også minusser. Den trækkes stadig med sine dumme fire EuroNCAP-stjerner, og så er den altså langt fra den billigste i klassen.

VW Golf Variant 1,4 TSI DSG7 Comfortline

VW
VW Om det skyldes de mexikanske rødder vides ikke, men Golf virker generelt mere løs i kødet på banen end Octavia © bilmagasinet.dk

VW Golf Variant 1,4 TSI DSG7 Comfortline

Nu er det længe siden, at ordet billig er blevet brugt om en Volkswagen - og slet ikke om en Golf. Alligevel har den nyeste Golf VI fået pæne ord med på vejen, fordi prisudflugten er blevet tøjlet bedre end i forgængeren. Det gælder imidlertid ikke i den nye Variant, hvor priserne er stort set de samme som tidligere. Det skyldes to ting: For det første er der reelt tale om samme bil - altså Golf V - blot med front og interiør fra Golf VI. For det andet bygges stationcar-varianten i Mexico, så det er ikke givet, at VW’s påståede omkostningsbesparende produktionsprocesser og billigere halvfabrikata gavner denne model.

Bag rattet er der ingen grund til at tænke for meget over den slags. Den fuldfede kvalitetsoplevelse er, som vi kender den, og jeg sidder optimalt i de gode komfortsæder, som hører til det næstbilligste udstyrsniveau Comfortline. Bagude bliver det mere speget, for som den opmærksomme observatør nok har regnet ud, er der ikke sket noget med indretningen af Golf Variant. Det betyder, at den fortsat er markant mindre rummelig end konkurrenterne i bagagerummet. 505 liter (+50 liter under gulvet, dog) er, hvad det kan blive til med alle sæder i brug. Den slags kan man nok finde sig i i en prestigebil som BMW 3-serie, men i en Golf? Nej vel?

Fordi vores benzindrevne testbil er et af de første eksemplarer af Variant’en i landet, har vi ikke mulighed for at køre den med samme nye diesel, som Octavia’en er udstyret med. Motoren findes dog i den almindelige hatchback og her fungerer den 100 pct. upåklageligt. I realiteten vil den ivrigt opskiftende DSG-gearkasse også passe bedre til en diesel med lidt flere muskler i bunden af omdrejningsskalaen. Vores turbobenziner er den i hvert fald ved at tage livet af.

Interessant er det til gengæld, at Golf’en kører anderledes end Octavia, som ellers har ­fuldstændig samme bund. VW’en er blødere, føles tungere i snævre manøvrer og reagerer langsommere på styretøjet end Skoda’en, og den kører tilsvarende mere bredt under vores slalom-øvelser. Og så er det ikke engang fordi, vi registrerede nogle nævneværdige forskellige i bilernes langturskomfort. Generelt er det vanskeligt at se, hvor Golf’en retfærdiggør sin merpris. Den efterlader ikke samme en-tand-bedre-end-pøbelen-indtryk som sine 3- og 5-dørs søskende.

Konklusion



Konklusion

Og således rammer næsehjulet lige ned i konklusionen. Det er et utrolig tæt felt, og hvilken bil, du skal vælge, handler i høj grad om, hvordan du prioriterer pladsen i Peugeot’en og designet på Renault’en. Men kigger vi på, hvor du får mest bil, mest plads og bedste køreegenskaber for pengene, synes det umuligt at komme uden om Kia Ceed. Skoda’en kører lige i stænkklappen på koreaneren, men den er markant dyrere, mens Golf’en bare er for trang og for dyr.

© bilmagasinet.dk

Resultat

1. KIA CEED Med 6-trins gearkasse, automatisk start/stop-system og en fremragende, 115 hk stærk motor til knap 240.000 kr. er det yderst vanskeligt at komme uden om den faceliftede Ceed som testvinder.

2. SKODA OCTAVIA Var det ikke for den betragtelige prisforskel ville Skoda’en endnu engang trække sig sejrrigt ud af en stationcar-stortest. Octavia er blevet endnu bedre end før, men det er Kia’en bestemt også.

3. PEUGEOT 308 Ikke en familien Danmark-favorit uden grund. Der er oceaner af plads og stor komfort, og den er ovenikøbet billig. Her mangler bare lige et slagnummer som 7 års garanti.

4. RENAULT MÈGANE Er du typen, der går op i udseendet er den flotte men ikke så rummelige Mégane et godt bud. Den er billig og den lille dieselmotor gør det godt. Udsynet bagud er dog en væsentlig bet.

5. VW GOLF VARIANT Hvordan kan en Golf tabe, når Octavia på samme platform næsten vinder? Jo, Golf’ens køreegenskaber er slappere, den er meget mindre rummeligt, og så er den altså en hel del dyrere.


Foto: Søren Juul
Kilde: Bil Magasinet december 2009

Måske er du interesseret i...