© bilmagasinet.dk

Skoda Octavia 1,6 TDI Greenline 5d

Tag Octavia som stationcar - det betaler sig bedst

6. april 2010 af Mikkel Thomsager


Har du læst stationcar-stortesten i Bil Magasinet nr. 219 ved du, at vi er rigtig glade for Skoda Octavia 1,6 TDi Greenline. I nævnte nummer måtte Octavia Greenline ganske vist nøjes med en andenplads, da Kia Ceed indtog ­førstepladsen. Det gør ikke Octavia til en ringe bil, for det var især prisen og garantien, den blevet slået på.

Denne Octavia Greenline er fuldstændig identisk med bilen i stortesten, bortset fra at det er en hatchback og ikke en stationcar. Det gør den godt nok 15.000 kr. billigere i indkøbspris, men når alt gøres op, er den i sidste ende dyrere end stationcar-­versionen, fordi det store bagagerum er ­værdifuldt på brugtmarkedet.

Læs også: Test af Skoda Octavia

I daglig brug kommer du dog ikke til at mangle plads, selv om du vælger puklen fra. Det er som at kigge ned i et bundløst hul, når hatchbackens bagagerum åbenbares, og med 585 liter når bagsæderne er på plads, er der virkelig noget at rutte med.

Med andre ord: Skal du købe en Octavia fra ny, så tag stationcaren og få lavere afskrivning, men køber du den brugt, så tag hatchback-modellen. Den er billigere og næsten lige så rummelig.

Måske er du interesseret i...