Ssangyong XLV
Ssangyong XLV © A. Hansen

Præsentation: Mere plads til Ssangyong

Vi har været et smut i Sverige for at opleve Ssangyong XLV, der er den første nye model for det nye bilmærke i Danmark.

8. oktober 2016 af Mikkel Thomsager

Hvor?

Stockholm, Sverige

Hvad er nyt?

Ssangyong XLV er en lang version af den mindste Ssangyong Luvi, som hedder Tivoli på alle andre markeder i hele verden.

Akselafstanden og sidedørene er de samme, men ekstra udhæng bag bagakslen giver mere lofthøjde på bagsædet og et klasseledende bagagerum på 720 liter.

Hvem er konkurrenterne?

Luvi og den større XLV er en lille SUV, som placerer i den stærkt voksende klasse af Crossover-modeller. 

I størrelse kan den måle sig med VW Tiguan og Kia Sportage. Den er dog langt billigere og både i kørestil og udstyr er der mere discount-bil over den, hvilket gør den nærmeste konkurrent til en Suzuki Vitara. 

Det store bagagerum placerer den dog i en klasse for sig. Det kunne givetvis rumme en tredje sæderrække, men en sådan fås ikke.

Ssangyong XLV
Ssangyong XLV © A. Hansen

Hvordan kører den?

XLV er kun den anden bil med selvbærende karrosseri, som Ssangyong udvikler og producerer. Den første var Luvi, og den bærer præg af ikke at være på omganghøjde med de bedste i klassen. Der er discount-oplevelse – også over køreegenskaberne.

Affjedringen er forholdsvis fast og især modtagelig for små bump som brønddæksler. Der er en del rullestøj, omend det er som om, den længere og dermed lidt tungere XLV er en anelse bedre end Luvi.

Både Luvi og XLV fås med både for og firehjulstræk. Med forhjulstræk har den en simpel stiv bagaksel (compound-askel). Med firehjulstræk har den flereledede ophæng, og de give bedre komfort.

Styretøjet er let og nemt at bruge, men ikke særligt direkte.

Ssangyong XLV
Ssangyong XLV © A. Hansen

Hvornår lanceres den?

Luvi og XLV er identiske fra forkofangeren til og med bagdørene. Eneste forskel er det større bagagerum. 

Merprisen for det er 20.000 kr. XLV fås dag ikke i det laveste udstyrsniveau som Luvi gør. Derfor starter en XLV ved 239.995 kr. mens billigste Luvi starter ved 199.995 kr.

XLV lanceres hos de fem danske forhandlere i weekenden den 29.-30. oktober.

VI SYNES...

Ssangyong er en nyetableret bilfabrik, og det er på mange måder imponerede, hvor langt de er kommet. Det betyder dog ikke, at de er i mål. 

XLV byder på ekstraordinært meget plads både i bagagerummet og ved bagsædet, men den konkurrerer med Suzuki Vitara, som stiller med en mere moderne og mere veludstyret bil til færre penge.

Måske er du interesseret i...