Opel Ampera

Opel Ampera

Mirakelkur eller parantes? Fronterne er trukket op for hybridbilerne, men Ampera er af en helt særlig støbning, viser det sig

12. oktober 2011 af Jens Peter Lange

Plugin-hybrid

Elbiler. Hvad skal vi dog med dem? De er grimme. De er små. De kører ikke særlig godt, og når man kører, stirrer man mere på instrumentet med rækkevidden end på trafikken. Man bliver hurtig stresset. Men hvad var det nu, man sagde om internettet engang: “Hvad skal vi dog med det?”

Med båndbredden kom glæden og nytteværdien, og sådan er det også med elbiler. Kommer rækkevidden, kommer de glade elbilkøbere.

Der er bare ét problem. Alle eksperter, som jeg har talt med i de senere år, siger: I de kommende 15 år kommer der ingen kvantespring indenfor batteri-teknologien. Forvent ikke, at et batteri i en given størrelse om nogle år leverer fem gange mere strøm og koster en brøkdel af det, det koster i dag. Og batteri-skiftestationer? Ikke sandsynligt. Alene omkostningerne til etablering af disse er så langt fra sund fornuft, som det er at hoppe i en pool fyldt med hajer.

Men det, der var båndbredden for internettet, er noget langt mere konventionelt for elbilen. Og derfor kan elbiler alligevel blive lige så vigtige og accepterede som internettet: Nemlig den såkaldte ”range extender”, lad os blot på dansk kalde den ”turforlænger”. Altså en lille, benzindrevet hjælpemotor, der tager over, når batteriet er tomt. Nogle vil kalde dette den hellige gral i elbilismen. Jeg kalder det bare en genial løsning, der kan spænde bro mellem dagens teknologi og fremtidens.

Når Opel Ampera lander her i landet i slutningen af året, bliver den en af de første med denne teknologi. Bil Magasinet har allerede været i Tyskland, på Opel’s hemmelige testanlæg udenfor Frankfurt, hvor vi fik overrakt nøglerne til en næsten 100 pct. produktionsklar Ampera.

Hvad er plugin?

Men jeg kørte også bilen ude i i trafikken sammen med andre trafikanter, dér, hvor den hører hjemme. Min dom efter første tur kan I lige så godt få med det samme: ­

“So ein Ding muss ich auch haben!”

Men lad os lige dvæle ved, hvad det er, der gør en Ampera særlig i forhold til konkurrerende plugin-biler.

Du kan kalde en Ampera en hybrid, men det er altid den 150 hk elmotor, der driver bilen. Faktisk er der to elmotorer, men det kan du læse mere om andetsteds på siden. Batteriet er et lithium-ion batteri, og Opel yder otte års (eller 150.000 km) garanti på batteriet. Man kan oplade bilen fra en hvilken som helst 220V-stikkontakt, hvilket tager fire timer for en fuld opladning, og så har man en rækkevidde på mellem 40 og 80 km helt afhængig af, hvordan man kører, og hvad man ellers bruger af el-slugende ting i bilen som f.eks. klimaanlægget.

Men er tiden ikke kommet til, at vi ruller af sted? Jeg trykker på den blå startknap i midterkonsollen, og de to store skærme tænder, én på ratstammen og én øverst på instrumentbordet i midten.

Gearvælgeren har tre funktioner: Park, frem og tilbage. En Ampera, der i øvrigt bygges hos GM i USA parallelt med tvillingen Chevrolet Volt, ruller med samme udveksling fra nul til topfart. Lydløst. På det punkt adskiller en Ampera sig ikke fra traditionelle elbiler. Der er masser af moment fra 0 km/t - accelerationen fra 0-100 km/t tager kun 9 sek. - og man flyder behageligt gennem bytrafikken. Efter adskillige kilometer når jeg de tyske lande- og motorveje, og det er tid til at give bilen noget pedal. Der er masser af skub i Ampera, og undervognen har et godt kompromis mellem det dynamiske og det komfortable. Styretøjet er ligeledes mere end godkendt: Direkte og med en fin vægtning, der ikke føles kunstig.

Opsamler bremseneergi

Da jeg for nogle måneder siden kørte Nissan Leaf, bandede jeg de følesløse bremser langt bort. Og i en Ampera? Fremragende, selv om bilen bremser på en anden måde end en almindelig bil.

Ampera har som nævnt både en primær elmotor med 150 hk og en sekundær, der også fungerer som generator.

Det betyder, at når jeg bremser blødt, opsamler generatoren bremseenergien og oplader batteriet. Først når jeg bremser hårdere, tager de mekaniske bremseklodser fat om skiverne. Opel har fundet en afstemning, der gør, at jeg har en præcis ”Gefühl” i min højre fod, når jeg bremser. Smukt. Ude på motorvejen stopper legen i øvrigt ved 160 km/t, da man ellers vil dræne batteriet uforholdsmæssigt meget. Men med alverdens hastighedsbegrænsninger i tankerne - med undtagelse af Tyskland forstås - er dette en ting, jeg personligt snildt kan leve med.

Men hvad så, når man har kørt batteriet tomt? Dette er skønheden ved systemet. En Ampera har altid sin egen ladestation med i form af en lille 1,4-liters benzinmotor, der starter og via generatoren fungerer som backup for batteriet.

Dette foregår automatisk uden indgriben fra føreren, og benzinmotoren forlænger radius med op til 500 km.

Man kan, inden batteriet er tomt, manuelt sørge for, at benzinmotoren starter, så man på den måde sparer batteriet til senere på turen, feks. når man rammer bygrænsen.

Benzinmotoren forsyner batteriet med den strøm, som elmotoren aktuelt har brug for til at drive hjulene. Den lader ikke batteriet 100 pct. op igen, når det er fladt, da dette ikke er energieffektivt nok. Men en særlig bjergkørselsfunktion tillader op til 15-20 pct. påfyldning af batteriet, så elmotoren har noget at gøre godt med, hvis du skal passere Brennerpasset.

Turforlængeren

Og hvordan opleves det så, når den såkaldte turforlænger starter? Man fornemmer den som en summen i baggrunden med lidt forhøjede omdrejninger, men langt fra som man hører motoren i en almindelig bil.

Efter adskillige kilometer på motorvejen blinker jeg af og bruger tid til at se nærmere på kabinen. Hvad angår bilens finish, er der intet at sætte en finger på, heller ikke selv om dette eksemplar ikke er helt på produktionsniveau.

Den store skærm på ratstammen viser alle de vigtigste informationer: Rækkevidden på batteriet og på turforlængeren, hastighed og en indikator for økonomisk kørsel. Den anden skærm huser mere traditionelle oplysninger som bilens navigationsanlæg, klimaanlægget og flere detaljerede informationer om ens kørsel og batteriets tilstand m.m.

På bagsædet er der god benplads, men der er kun to bagsæder, så en Ampera er en 4-personers hatchback, selv om den ligner en sedan. Til gengæld er det 301 liter store bagagerum tilpas stort til længere ture. Glem idéen om at sætte en tagboks på. Det er nemlig ikke muligt. Og en jydekrog må man også undvære.

Til gengæld kan en bilist som jeg selv køre rent elektrisk det meste af tiden. Med et fuldt batteri om morgenen kører jeg på arbejde, lader bilen op, mens den holder parkeret, og kører hjem igen.

Og skal jeg til moster Erna i Jylland - så gør jeg bare det. Uden at skulle finde en lynlader undervejs, der bruger 20 minutter. Uden at skulle finde en batteriskiftestation. Og uden at jeg må aflevere min elbil for at få en traditionel lånebil i bytte, som nogle udbydere bruger som lappeløsning. Og alligevel kører jeg i snit over 60 km/l på benzin. Derfor - sådan én vil jeg også ha'!

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen