Læs også

Mini Cooper S

Mini Cooper møder Citroën DS3 og Ford Fiesta ST

Den nye Mini Cooper møder Citroën DS3 THP 155 og Ford Fiesta ST på nogle af Danmarks lækreste veje. Bil Magasinet tager på stroppetur til Mols Bjerge i jagten på den mest køreglade bil til under 300.000 kr.

13. juli 2014 af Thomas W. Brixen

Vi er kravlet ud af sengen på et ukristeligt tidligt tidspunkt, og det har sin grund. Vi skal nemlig teste tre rappe minibiler på den herlige asfalt, som findes i Mols Bjerge.

Bilerne kræver ikke den store introduktion, så vi tager den korte: Den første i flokken er den franske charmetrold Citroën DS3 med 156 hk, som vi har kendt i en del år nu. Dernæst byder vi den frække Ford Fiesta ST med 182 hk velkommen. En bil som vi har drømt om, lige siden den kom på gaden sidste år igen. 

Den sidste deltager er den helt nye Mini Cooper, som møder op med en ny 3-cylindret motor på 136 hk, hvilket er lidt mindre end konkurrenterne. Hvis prisen skal passe mod de andre to, må vi nøjes med en Cooper, men det er nu heller ikke så skidt, for køreegenskaberne plejer ikke at fejle noget i Mini. Solen er netop stået op, så der er ingen tid at spilde, hvis vi skal udnytte stilheden og ensomheden i Mols Bjerge.

 


Sidst, jeg sad
i en Citroën DS3, var det i en hårdkogt racerbil, der kun på meget få parametre minder om den hvide DS3 THP 155, vi er kørt til Mols i dag. I racerbilen sidder du helt nede i bunden af bilen, mens du i gadeversionen sidder en smule for højt - i hvert fald hvis det er GTI-følelsen, du jager. Til gengæld er sportssæderne lækre og yder god sidestøtte, omend de er lidt til den bløde side.

 


Den perfekte kørestilling har jeg svært ved at finde med min højde (185 cm), da rattet ikke kan trækkes langt nok ud mod chaufføren. Kabinen er stadig funky, men det begynder at skinne klart igen- nem, at designet efterhånden har nogle år på bagen.

Den 1,6-liters turbomotor springer i gang. Jeg masserer speederen og bemærker straks, at motoren bliver hængende for længe oppe i omdrejninger. En uheldig detalje der kendetegner mange af de nye turbomotorer, og som ikke er specielt tiltalende for en gammeldags motornørd som jeg. Lyden er heller ikke specielt GTI-agtig, og selv om jeg burde vide bedre, leder jeg forgæves efter en sportsknap, der sender lidt flere basbølger ud i den flotte natur.

Jeg trækker sorte 11-taller, da jeg sender den hvide DS3 afsted mod et par dejlige sving forude. De 156 hk fornægter sig ikke. Oppe i omdrejninger vågner THP-motoren op og giver hjertemassage til mit GTI-hjerte.

Jeg glemmer hurtigt den lidt for høje siddeposition, men bliver til gengæld irriteret over det lidt for slaskede 6-trins gearskifte især under hidsige nedgearinger, der er påkrævet på de bakkede landeveje. Til gengæld bider bremserne med næsten samme brutalitet som i Citroën DS3-racerbilen.

Er du interesseret i en ny DS3? Få 3 gode tilbud på den her


Forhjulenes Bridgestone Potenza-gummi måler 205 mm i bredden og har et solidt bid i asfalten, men styretøjet er for letgående efter min smag og føles dødt omkring midterstillingen. Er du mere til komfort end sport, vil DS3-undervognen tiltale dig. Men hvis du elsker at køre på to hjul rundt om hjørner, skuffer den dig - til det er den alt for blød. Til gengæld sluger undervognen flere af ujævnheder og bump end i de andre to biler, når det går over stok og sten på de små veje omkring Agri, der er molboernes gamle hovedstad.

I en hurtig venstrekurve ned ad en af de mange bakker kan jeg ikke lade være at tænke på, hvor hårdkogt DS3-racerbilen ville være netop her. En arv THP 155 ikke engang kommer tæt på at kunne løfte i dag. 

En af de biler, som imponerede redaktionen mest sidste år, er Ford Fiesta ST. Vi fandt hurtigt ud af, at det faktisk er en af de sjoveste biler, du kan købe for menneskepenge i øjeblikket, og derfor har jeg også glædet mig til gensynet med den køreglade minibil.

Den røde farve passer perfekt til den iltre Fiesta, der med 182 hk er feltets helt store muskelmand. Ecoboost-motoren på 1,6 liter er på trods af sin turbo særdeles omdrejningsvillig, og den har en speederrespons, der minder mere om en GTI- sugemotor fra de gode gamle dage. Jeg behøver vel knap nok at nævne, at denne bil går lige i blodet på redaktionens gamle motortosse.

 


Designet er måske ikke så nymodens og bysmart som Mini’ens, men ligeså snart, du sætter dig ind i de perfekte sportssæder, ved du, at du har taget plads i en ægte GTI. Du sidder fantastisk, og det lækre læderrat kan indstilles, så både store og små chauffører bliver glade. Bevares, der er stadig for mange knapper i midterkonsollen, men så snart du trykker startknappen ind og vækker den hidsige 1,6-liters motor til live, får du andre ting at tænke på.

Motoren brøler hæst, hvilket gør mig så ekstatisk, at jeg straks gør mit bedste for at sende højrefoden gennem bunden af bilen. Resultatet er to sorte streger på asfalten, og få sekunder efter kommer den første salve af sving hurtig mod mig. Det tager kun 6,9 sekunder, før nålen passerer 100 km/t. Accelerationen er herlig, men det allerbedste er dog, at alt går op i en højere enhed.

Styretøjet er intet mindre end eminent og motorlyden himmelsk. Speederresponsen og de seks perfekt afstemte gear og en stram gearkasse er bare vand på møllen. Det hele afsluttes af en fantastisk afstemt undersvogn.

 


I en skarp og lettere giftig venstrekurve er forhjulene som mejslet ned i asfalten, mens det inderste baghjul flabet løfter sig fra asfalten. Sådan her skal en ægte GTI opføre sig! Fiesta ST er en fest, uanset om du kører på små sogneveje, motorveje eller i byen. Selv langt dyrere biler formår ikke at give chaufføren et ligeså stort smil på læben som Fiesta ST. Det eneste negative, der er at sige om modellen, er, at dit kørekort konstant er i fare for at blive klippet i tusinde stykker.

Den tredje bil i denne kamp er den nye Mini, som faktisk er en helt ny bil, selv om den til forveksling ligner en gensplejsning af den gamle Mini og en Mini Countryman. Den kraftigste variant hedder som altid Cooper S, og den er drevet af en ny 2-liters turbomotor med fire cylindre og 192 hk, men til 355.000 kr. bliver den dømt ude på forhånd, da den bliver alt for dyr. Derfor har vi skaffet den mindre Mini Cooper, som skulle være ligeså sjov i sving, selv om den ikke er så hurtig på de lige stræk. Under motorhjelmen gemmer sig en ny 1,5-liters motor med tre cylindre og 136 hk.

 


Det er svært ikke at smile, når du ser den orange Mini (der ikke er så mini længere) stråle om kap med rapsmarkerne. Sænk dig ned i de lave sæder og lyt til dørens dyre ”klumpf”, når den smækker i. Allerede nu ved du, at du befinder dig i et luksusprodukt. I denne variant er Mini’en den billigste i dagens felt - men også den svageste, når det kommer til motorens effekt.

Kabinen ligner sig selv men føles en kende mindre speciel end den gamle, selv om den røde startknap og de andre vippekontakter skriger retro. Finish og følelsen af kvalitet er helt i top, og det er med en næsten barnlig forventning, at jeg trykker den røde vippekontakt ned.

 


Brølet fra maskineriet udebliver dog. I stedet erstattes stilheden af, hvad der mest af alt lyder som en tunet Toyota Aygo. Den genkendelige 3-cylindrede motorgang fornægter sig ikke, men helt tosset er den nu ikke. Den sublime 6-trins gearkasse ryger i første gear, og den orange Mini forsøger ihærdigt at lægge gummi i asfalten. Cooper er nede på kræfter i forhold til DS3, men til gengæld spiller alt andet langt bedre sammen i Mini’en.

Kørestillingen er perfekt med en lav siddestilling og et lækkert rat, der lader sig trække langt ud mod mig, så jeg ikke skal sidde med et knæ på hver side af det. Der er desværre ikke så meget sidestøtte, så du skøjter mere rundt, når du danser de forbudte trin på de små veje.

Accelerationen og især mellemaccelerationerne er egentlig ganske fornuftige uden, at du ligefrem får tunnelsyn. Jeg vænner mig dog aldrig helt til den 3-cylindrede motorlyd, der på en eller anden facon ikke er specielt hidsig eller GTI-agtig - selv oppe i det røde felt. Selv om det går langt hurtigere, er der altså lidt øko-bil over lydsporet.

På vej mod den første serie af sving må jeg pludselig helt op at stå på bremsen. Mini’en stopper slet ikke lige så brutalt som DS3. Til gengæld suger den sig til asfalten og krænger langt mindre i de snævre kurver på grund af den både lavere og hårdere undervogn.

Styretøjet er akkurat lige så sublimt som altid i en Mini, og bilen er i sit es på de kuperede veje i Mols Bjerge. Det eneste du savner er sådan set nogle flere hestekræfter og mere motorlyd. Det er tydeligt, at køreegenskaberne er i top og kan håndtere langt flere muskler. Især den højlydte knalden og bragen, som storebror Cooper S udsender, når du slipper speederen, savnes. Alligevel har smilet indfundet sig, og Mini har ingen problemer med at overhale Citroën DS3 indenom.

Da vi lægger Mols Bjerge bag os og fortsætter mod en tiltrængt pause på Mols-Linien, som skal fragte os tilbage til Sjælland, er det ingen sag at kåre en vinder. Ford Fiesta ST er ganske enkelt suveræn i alle discipliner, hvilket gør den til dagens sejrsherre foran en ellers velkørende Mini Cooper og en franskmand, som kæmper lidt med alderen.

 

Er du interesseret i en ny DS3? Få 3 gode tilbud på den her


Fra Bil Magasinet nr. 274, juli 2014  

Måske er du interesseret i...