© bilmagasinet.dk

Maserati Ghibli

Ghibli komprimerer det gode fra Quattroporte med ny superundervogn

24. juni 2013 af Mikkel Thomsager

Q4 hedder den nyudviklede firehjulstrukne undervogn, der findes i topmodellen af den nye Ghibli. Det ligner Maseratis forsøg på at give deres nye model et skud Audi quattro, men der er mere i det end dét.

Systemet er standardudstyret med et begrænset mekanisk spær på bagakslen, samtidig med, at det fordeler kraften med op til 50 procent til forakslen. Her styres kræfterne mod dét hjul, der har bedst greb, hvilket modvirker understyring.

© bilmagasinet.dk

Hvis du bremser inden et sving og derefter accelererer ud af svinget, så sørger firehjustrækket for, at den traditionelle understyring konverteres til en svag overstyring, der trækker dig betydeligt hurtigere gennem svinget.

Det lyder som noget Audi kunne have lavet for mange år siden (og det har også gjort til en vis grad), men det virker bare fremragende i den nye Maserati, som med sine 410 hk skydes ud af kurverne.

© bilmagasinet.dk

Basisudgaven er en V6 diesel (den første Maserati med diesel nogensinde), som på trods af 275 hk og et mekanisk lydstyringssystem føles meget lidt dieselagtig. Men Ghibli er faktisk bedre med den nye treliters V6 benzinmotor, der fås med 330 og 410 hk. Kun sidstnævnte fås med Q4-undervogn. 

© bilmagasinet.dk

Kabinen er Maserati-lækker, det vil sige i nydelig finish med et destinkt italiensk udtryk. Her er alt, hvad du forventer af udstyr. Men netop her står Ghibli også i skyggen af de avancerede tyske konkurrenter. Du må kigge langt efter automatiske bremsesystemer, aktive forlygter, intelligent fartpilot og lignende assistent-systemer, som efterhånden fylder godt op hos BMW, Mercedes og Audi.

Den nye Ghibli, der kommer til Danmark efter sommerferien, kommer fra start i fire varianter med tre forskellige motorer (se program og priser her), men topmodellen med V6 turbo-motor og 410 hk kombineret med Q4 firehjulstræk er klart den mest vellykkede.

© bilmagasinet.dk

Måske er du interesseret i...