© bilmagasinet.dk

Land Rover Discovery 3 2,7 TDV6 HSE aut.

Så er der kølle

1. november 2008 af Steen Bachmann

Købere af luksusbiler har glemt de fleste store firehjulstrækkere, herunder Land Rover Discovery 3, der kun er solgt i 10 eksemplarer i første halvdel af 2008. Vi kender dens overlegne terrænegenskaber, og tester den i stedet som luksusbil på en langtur for seks personer med bagage København-Nibe t/r i anledning af, at automatgear nu er standard på alle varianter.

Det er en fortræffelig langtursbil. Vi kører HSE-varianten med luftaffjedring, fuld læderkabine, xenonlys, syv sæder, stort hifi-anlæg med glimrende lyd og fint fungerende navi-anlæg. På motorvejen tværs over Fyn og op gennem Jylland står fartpiloten på 140 km/t, og siddende i en stor komfortabel læderstol er oplevelsen af bilen forbløffende. Ved denne hastighed er den lige så komfortabel som en Range Rover til den dobbelte pris, og faktisk er Discovery 3 et glimrende alternativ til Range Rover, hvis du er ligeglad med prestigeværdi.

Priserne begynder ved 650.000 kr. for dieseludgaven med almindelig undervogn og stofsæder, og som alternativ til en stor 7-sæders MPV er den ikke uinteressant. Snitforbrug over knap 1.000 km blev 10,2 km/l.  

Land Rover Discovery 3 2,7 TDV6 HSE aut.
Motor    V6, 2.721 cm³, 24V, turbodiesel
Ydelse    190 hk ved 4.000 o/min
    440 Nm ved 1.900 o/min
Topfart 180 km/t     0-100 km/t 12,8 sek.
EU-miks 9,8 km/l  Årlige afg. 10.920 kr.
Mål (L/B/H)    484/192/189 cm
Vægt/last/påhæng    2.650/580/3.500 kg
Bagagerum    1.192-2.558 liter
Dæk    255/55R19V
Reservedelsprisindeks    224
Værditab/3 år    ca. 446.500 kr. (47 pct.)
Pris (van inkl. moms 547.500 kr.)    950.000 kr.

Vi synes...

Discovery 3 med luftaffjedring og automatgear er et reelt alternativ til Range Rover. En mastodontisk luksusbil

Måske er du interesseret i...