© bilmagasinet.dk

Jeep Grand Cherokee Laredo 3,0 CRD

Solen går ned over machobilen. Farvel og tak

31. marts 2010 af Carsten Nymann


En af de første ting, topfolkene hos Chrysler vil kaste sig over, når kursen er udstukket sammen med de nye medejere fra Fiat, er ­formentlig at få den helt nye Jeep Grand ­Cherokee sat på gaden. I forhold til den nuværende bliver den nye bil endnu mere rund, luksuriøs og personbilagtig, så det er vel på sin plads med en lille salut til 2005-modellen, som kærligt har lånt sine kubiske former fra den oprindelige Cherokee XJ fra 1984.

Vi kørte en lang vintertur til Oslo i den kantede kæmpe, som stillede i det billigste Laredo-udstyr. Og faktisk klæder Laredo-beklædningen den store bil godt, fordi det inkluderer indfarvet grill og sidelister. Med testbilens sorte kulør en rimeligt cool kombi.

Det eneste, man så savner inde bag de mørktonede ruder, er faktisk et sæt p-sensorer ude på bagperronen, for helt let er det ikke at overskue dyret. Som kapabel, firehjulstrukket langfarts-maskine fejler Jeepen ingenting. Motor og gearkasse er hentet i den efterhånden gamle Mercedes-Benz 320 CDI, og det er den bedste pakke til en stor bil, som de politisk korrekte vrænger på næsen ad, og som derfor er på vej ind i solnedgangen.

 

Måske er du interesseret i...