Første test: VW Tiguan har fået vokseværk

Den nye VW Tiguan Allspace er til familien med behov for ekstra plads. En ekstra sæderække giver dig muligheden for at transportere 7 personer i nogenlunde komfortabel stil

25. oktober 2017 af Lars Krogsgaard

Hvor?
Marseille, Frankrig.

Hvad er nyt?
Den normale VW Tiguan har fået en storebror i form af den nye Tiguan Allspace. Akselafstanden er forøget med 11 cm, og hele bilen er forlænget med 21,5 cm for at få plads til en tredje sæderække, så den nu rummer hele syv sæder.

Hvem er konkurrenterne?
Tiguan Allspace skal konkurrere med den smarte og flotte Peugeot 5008 og Nissan X-trail. X-trailen føles som en noget større bil og mere som en lidt grovere firehjulstrækker, hvorimod Peugeot 5008 slet ikke kan fås med firehjulstræk og er en smule mindre.

Hvordan kører den?
Tiguan Allspace skjuler sin størrelse rigtig fint. Den er naturligvis højere end en normal personbil, men krænger ikke alt for voldsomt i svingene.

Hvornår kommer den?
VW forventer, at de første modeller er hos forhandlerne i november. Basis varianten kommer med 1,4-liters TSI med forhjulstræk og manuelt gear.

Vi synes...
Smag og behag er jo forskellig, og du kan godt få billigere 7-sæders SUV’ere i mellemstørrelsen. Men Tiguan Allspace føles altså bare lidt lækrere. 

Måske er du interesseret i...