Første test: Vi har kørt den nye Octavia forud for dansk premiere denne weekend

Den nye Skoda Octavia er snart klar til at blive leveret til kunderne. Hvis du er nysgerrig, kan du selv opleve den i weekenden hos din lokale Skoda-forhandler. Her kan du læse vores førstehåndsindtryk.

11. marts 2017 af Mathias Brandt

Hvor er vi?

Porto, Portugal

Hvad er nyt?

Den ligner til forveksling den gamle Skoda Octavia – kun et nyt lygtedesign for og bag afslører faceliftet. Specielt de nye todelte forlygter har splittet folk. Jeg var skeptisk til at begynde med, men i virkeligheden fungerer de altså ret godt. De nye lygter kan for 14.000 kr. udstyres med LED-lys. Men den nye Octavia har en masse andre tekniske opdateringer, som primært fokuseret på sikkerhedsudstyr.

Som standard får du en automatisk nødbremse, der kan bremse bilen ved hastigheder op til 50 km/t. Hvis bilen skal bremse ved hastigheder over dette, kræver det, at du tilkøber en adaptiv fartpilot, som koster 4.600 kr.

Nu kan du også få en ny 9,2” touchskærm, som er virkelig lækker. 

Hvordan kører den?

Kort sagt kører den præcis som den gamle. Indtil nu er motorudvalget mere eller mindre uændret. Der findes fire benzinmotorer og to diesel. Den lille 1,2 TSI med 86 hk er simpelthen for slap til en bil af denne størelse. Derfor er forventingen til den nye 1,5 TSI-motor også stor, men den må vi vente lidt med at prøve.

Vi havde dog fornøjelsen af den lille 1-liters TSI-motor med tre cylindre. De beskedne 115 hk virker kvikke og passer perfekt til bilen.

Hvad koster den?

Du kan få den nye Octavia fra 199.900, så får du en 1.2 TSI Hatchback Active, og merprisen for en stationcar er 15.000 kr., men den mest populære motor til Octavia i Danmark er en 1.4 TSI med 150 hk. Den koster fra 256.000 kr. som Ambition og fra 281.000 kr. som Style.

Hvis du vil have en dobbeltkoblingsgearkasse koster det 20.000 kr. ekstra, det gælder i øvrigt i alle udstyrsniveauer, hvilket er en yderst rimelig merpris.

Hvor når kommer den?

Skoda holder åbent hus i denne weekend, så du selv kan tage ud til din lokale Skoda-forhandler og se den faceliftede Octavia. Her kan du så selv vurdere, om de nye forlygter er grimme eller ej. 

Måske er du interesseret i...