Første test: Bayersk hval har fået navneforandring – mød BMW 6-serie Gran Turismo

BMW 6-serie Gran Turismo er mere praktisk end køn. Men BMW har fundet en smart fidus til at gøre 6-serie GT til en god forretning.

18. oktober 2017 af Mathias Brandt

Hvor?

Vi er taget til Lissabon i Portugal, hvor BMW har inviteret til international presselancering af den nye BMW 6-serie Gran Turismo.

Hvad er nyt?

Det er en helt ny model, som BMW ikke har haft på programmet før. Eller det vil sige, at den har i hvert fald fået nyt navn. Den bil, den afløser hed før i tiden BMW 5-serie Gran Turismo. Konceptet er præcis det samme – det handler om plads – meget plads. 

Bagagerummet er vokset til 610 liter med sæderne oppe og 1.800 liter med nedfældede sæder. Hvis du kender interiøret på den nye BMW 5-serie (G30), bliver du ikke blæst bagover, det ligner nemlig hinanden til forveksling.  

Hvordan kører den?

Man kommer ikke uden om, at det er en stor bil. Det kan mærkes, når vejen drejer. Men på almindelig lande- og motorvej er det en mesterlig cruiser.

Få 3 numre af Bil Magasinet for 99 kr. 

Hvem er konkurrenterne?

BMW har fundet ud af, at det er en god idé at lave biler, der passer ind i en lille snæver niche. Teknikken og drivlinje er lånt fra søstermodeller i deres modelportefølje, men med nyt efternavn og længere akselafstand kan de hæve prisen med omkring 200.000 kr. sammenlignet med en 5-serie stationcar. 

Med priser fra lige under én million kroner er den langt billigere end den billigste Porsche Panamera, der starter fra ca. 1,7 millioner kroner. Prismæssigt er det biler som Mercedes-Benz E-klasse Stationcar, Audi A6 Avant og ikke mindst lillebror BMW 5-serie Touring, der er konkurrenter til 6-serie Gran Turismo.    

Hvornår kommer den?

Den står klar hos din lokale BMW-forhandler d. 11. november.  

Måske er du interesseret i...