Biltest af Audi A4 2,0T FSI

Audi A4 2,0T FSI

Den hårde stil

17. marts 2005 af Bilmagasinet

Af: Peter Clausen & Thomas Hjortshøj

Audi skrotter komforten i A4 2,0T

Kald mig bare et gammelt r..hul, men spørger du mig, har bilfabrikanterne mistet jordforbindelsen i deres evige jagt på bedre køredynamik og sjovere styreegenskaber.

Tag nu den faceliftede Audi A4, der også har fået strammet understellet gevaldigt op. Den kører bedre end nogensinde, og 2,0T’s kraftfulde turbomotor sætter ekstra krydderi på køreoplevelsen. Til gengæld er både affjedring og støddæmpning nu så hård, at det er en prøvelse på alt andet end dansegulvs-jævnt underlag, selv uden sportsundervogn eller store hjul.

Og det i sådan en grad, at selv det mindste hul i asfalten – og dem er der takket være vejmyndighedernes hårdt barberede budgetter mange af – kan forstyrre den fine balance.Misforstå mig ikke. Jeg elsker skam også at fyre en sjov bil af på snoede veje, og jeg synes også, at A4 2,0T er lækker med sin fornemme finish og materialekvalitet, smukke design og dejlige motor med direkte indsprøjtning.

Men undervognen er skabt til en idealtilstand, som ikke findes derude, og det skæmmer en bil, der i dén grad er skabt til at bruge hårdt og længe af professionelle bilister. Og dét irriterede mig mere og mere, som test-ugen skred frem, især fordi BMW for længst har bevist, at god køredynamik ikke nødvendigvis kræver en affjedringskomfort af jernbeton.

Men en dag går det vel op for Audi, at 99 procent af kunderne IKKE bruger deres A4 på en nyanlagt racerbane, men til hverdagens slid på virkelighedens hullede asfalt. Det har resten af bilen fortjent.

Audi A4 2,0T FSI

SPECIFIKATIONER
Motor R4, 1.984 cm3, 16V, turbo
Ydelse 200 hk ved 5.100 o/min
280 Nm ved 1.800 o/min
0-100 km/t. 7,3 sek.
Topfart 241 km/t.
Brændstofforbrug EU-miks: 12,9 km/l.
Årlig ejerafgift 3.500 kr.
Vægt 1.425 kg
Maks. anhænger 1.400 kg
Mål (L/B/H) 459/177/143 cm
Bagagekapacitet 460 liter
Dækmontering 215/55R16Y
Værditab 3 år/60.000 km ca. 190.000 kr.
Reservedelsindeks 150
Pris uden afgifter 157.664 kr.
Pris 478.233 kr.

VI SYNES...Design, kabine og motor spiller bare, den kører godt, og prisen er rimelig. Men affjedringskomforten er desværre for fakirer.

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen