Aston Martin Vantage S: Den britiske 911

Har du først forelsket dig i ærkeklassikeren, Porsche 911, er der ikke meget andet, der dur. Det skulle da lige være Aston Martin’s agile sportsvogn, Vantage S

18. juli 2015 af Thomas W. Brixen

Vantage er lille og kompakt, præcis som en Porsche 911. Men rent teknisk har en Aston Martin Vantage og en 911 omtrent lige så meget til fælles som Ole Henriksen og Chuck Norris. Vantage har V8-frontmotor og transaksel som den hellige sportsvogn-formel dikterer, mens Porsche som bekendt sværger til hækmotor og boxer-sekser.

Vantage er, hvis du spørger mig, den flotteste Aston på programmet – og endnu mere sexet end en 911. Som den står parkeret foran mig, æstetisk og alligevel ufattelig rå, er jeg næsten parat til at slå ihjel for den.

S-udgaven er lige en tand mere hårdkogt end en basis-Vantage, præcis som en Carrera S er det hos Porsche 911. Det vender vi lige tilbage til – nu kan jeg ikke vente mere, den Aston skal straffes.

Allerede da den 4,7-liters V8’er springer i gang med et ubehøvlet brøl, er jeg tæt på klimaks. Med ståpels triller Vantage S og jeg ud fra Aston Martin’s testcenter ved Nürburgring i Tyskland. Allerede efter få km er jeg smaskforelsket: Vantage S føles dejlig kompakt med den korte akselafstand – meget lig den 911 GTS (model 997), jeg kørte netop her i Eiffel-bakkerne for ikke så lang tid siden.

Selv om Vantage S er yderst potent udstyret med 436 hk, kan du ikke sammenligne den med en 911 GT3 – dén er trods alt en langt mere rendyrket racer. Alligevel er det svært at holde smilet tilbage med en dyb V8-bas brummende ude foran. 

Gearkassen er dog ikke optimal her på vejen, når du bare cruiser afsted. Den føles både langsom og uraffineret, næste gear sendes på arbejde med et ryk. Helt anderledes forholder det sig, når du fyrer V8’eren af og lader den arbejde helt op til o-begrænseren, inden du lægger næste gear ind.

Så går det stærkt. Gearskiftet fremkalder et brutalt “ka-klonk”, der sammen med det snerrende brøl fra bæstet ude foran sender en behagelig rislen gennem din krop.

Nu vi er ved gearkassen, så er det jo netop en af forskellene på en Vantage og en S-udgave. S har den helt nye 7-trins Sportshift II-transmission. Det er en manuel gearkasse med automatiserede skift, og den har således kun én kobling.

Det betyder, at den langt fra er lige så hurtig som f.eks. PDK-gearkassen i en Porsche. Men den leverer alligevel 20 pct. hurtigere skift end den normale Sportshift-transmission – og er samtidig 24 kg lettere. Den har desuden fået et ekstra gear, så der nu er syv i alt.

Det har gjort det muligt for Aston at gøre de første seks trin tættere i udveksling og samtidig indføre lavere gearing for endnu bedre acceleration, nu hvor syvende gear primært fungerer som overgear til cruising på autobahn.

V8’eren i Vantage S yder bare 10 hk mere end den normale Vantage. De ekstra hk kommer ifølge de britiske ingenører primært af, at Sportshift II-gearkassen er luftkølet i stedet for oliekølet som Sportshift I.

Jeg nærmer mig en tunnel og skynder mig at rulle vinduerne ned. Tjekker at “sport-mode” er aktiveret, så speederrespons og gearkasse er endnu mere på dupperne – og brølet fra afgangsrørerne endnu mere olmt.

Jeg gearer ned og banker den 4,7 liter store V8 helt op under o-begrænseren ved godt 7.500 o/min. Netop her, hvor tallet på instrumentpanelet, der angiver, hvilket gear du er i, skifter farve til rødt for at indikere, at et gearskift bør ... ehrm overvejes. Jeg mærker noget, der minder om ekstase sprede sig i kroppen – på trods af blodet, der løber ud af mine ører. Er du vims et soundtrack! Er strisserne under 10 km væk, har de netop fået signal til, at det nok er en god idé at lægge donutsene til side og stille radaren op.

At sidde bag rattet i en Vantage S er en helt anderledes oplevelse, end da jeg for nylig kørte Aston Martin Virage. Kabinen er fyldt med alcantara, men sjovt nok er dørsiderne beklædt med tommetykt blåt okselæder. Drejeknapper og kontakter i Vantage S er slet ikke på højde med dem i den større og dyrere Virage. I Vantage mærker du ikke på samme ekstravagante måde, at du ikke blot sidder i en sportsvogn, men også dyr luksusbil.

Det er naturligvis stadig lækkert. Der er glas-kontakter, et flot analogt ur, smukt læder og blå syninger på sportssæderne – men der mangler lidt “Aston Martin”-luksus i forhold til, hvad kunderne i disse luftlag er vant til. 

Spørger du mig, ville det klæde Vantage S særdeles godt med endnu mere fokus på det sportslige. Hvilket primært vil sige mere minimalisme, endnu mere alcantara og måske en snært kulfiber hist og her.

Ude på vejen er Vantage S som en vild tyr. Den indbyder til, at du tager den ved hornene, som en hårdkogt rodeo-cowboy ville gøre, og kører den som den bisse, den er, angriber hvert et sving og hele tiden føder V8’eren gavmildt.

Ikke noget med at short-shifte her – det dur Sportshift II gearkassen ikke til. Du skal køre den, som en sportsvogn skal køres – og mene det alvorligt! Heldigvis er vejene her i Eiffel-regionen helt perfekte til formålet med sine mange bakker og sving.

Det mekaniske greb synes overlegent. Men igennem hver evig eneste rundkørsel, hvert et sving, mærker du tydeligt, at bagenden sagtens kan sendes på narrestreger, hvis du er i humør til spas.

Styretøjet er gjort hurtigere i Vantage S, så med dét samt den eminente balance i bilen (baghjulstræk, frontmotor, transmission bagtil og limited-slip differentiale er en perfekt cocktail) nulstilles vinklen lynhurtigt med en dosis kontrastyring, så det foregår helt uden dramatik at vrikke lidt med halen.

Aerodynamikken på S-udgaven har nydt godt af erfaringerne fra Vantage GT4 motorsportprogrammet, og der er små ændringer både på frontspoilere, langs siden samt bagspoiler og diffuser. Ligeledes er både fælge og bremser vokset. Foran er skiverne nu 380 mm – 25 mm mere end i den normale Vantage og caliprene er nye 6-stemplede af slagsen.

Vantage S stopper derfor så brutalt som at køre ind i en betonmur. Efter en dag på rundtur i Eiffel-regionen (nej, Nordsløjfen var ikke åben, øv!) er det lige så vemodigt at aflevere Vantage S tilbage i test-centeret om aftenen som at sige farvel efter en date med Eva Mendes (forestiller jeg mig).

Sammenlignet med Porsche 911 GTS er køreoplevelsen noget mere auditiv. V8’eren brøler fantastisk og er på min top-5 over V8-motorer. Til gengæld er gearkassen i Vantage S oldnordisk sammenlignet med PDK-gearkassen fra Porsche.

Den fungerer først rigtig godt for fuld skrue. Begge biler byder på utrolig meget entusiast-køreglæde, især hvis du tager dem ud på små svingfyldte bi-veje som disse. Men falder snakken på X-faktor er der få, der kan bide skeer med Aston Martin Vantage S...

Fra Bil Magasinet nr. 247, april 2012

Måske er du interesseret i...