3 GTI'er: På skovtur med de små bøller

Sidste år udvalgte vi tre minibiler med iltre temperamenter til lidt ræs. Læs her, om det blev Peugeot, Ford eller Nissan, der vandt

31. december 2014 af Thomas W. Brixen

Drømmen om en vrinskende Ferrari eller en brølende Lamborghini findes i alle os, som elsker sjove biler. I langt de fleste tilfælde forbliver det dog ved drømmen. Heldigvis behøver det ikke at koste millioner af kroner for at have det sjovt bag et rat. En mini-GTI kan i ligeså høj grad give dig en køreoplevelse ud over det sædvanlige, og så kan du samtidig bruge den hver dag. Og i øjeblikket bugner netop den bilklasse med nye biler. Derfor har vi inviteret tre af de små bøllebiler med i skoven for at finde ud af, hvor du får mest for pengene. Og lad os starte med den rappe franskmand.

208 GTi ser godt ud, men den minder næsten mere om en GT-deluxe end en hardcore GTi. Der er masser af komfortudstyr og sågar et panoramaglastag. Den slags tynger på vægtskålen, hvilket er stik imod GTi-konceptet. Alligevel fortæller dataarket mig, at bilen vejer godt 70 kg mindre end 207 RC, som er modellens reelle forgænger. Jeg dumper ned i et lækkert og dybt lædersæde, som desværre er lige til den bløde side. Samtidig er de placeret for højt, så mine tanker ryger ikke umiddelbart over på den originale franske humørbombe: Peugeot 205 GTi. Men start motoren, og du mærker straks, at det er en hidsigprop.

Den 4-cylindrede motor er udstyret med turbo, og den præsterer 275 Nm allerede ved 1.700 o/min. Men det er som om, at 208 GTi ikke er hård nok, selv om både fjedre, støddæmpere og krængningsstabilisatorer er strammet op i forhold til en normal Peugeot 208. Sporvidden er også øget med henholdsvis 10 mm og 20 mm for og bag, og 208 GTi er derfor ikke uden evner på en serpentinervej. Men styretøjet er så direkte, at det begynder at føles en smule nervøst. Problemet er muligvis en blanding af, at du savner lidt feedback samtidig med, at rattet er mikroskopisk i størrelse.

Som trackdaybil lader 208 GTi en del tilbage at ønske. Den er slet ikke den bisse, som både 205 Rallye og 205 GTi var. Begge var kendt for at overstyre helt vildt, men den slags unoder kender 208 GTi ikke til. Den opfører sig godmodigt og neutralt. Men den er stadig sjov på de små veje, også selv om du sidder lidt for mageligt til at lege rallykonge. Den manuelle 6-trins gearkasse er en fornøjelse at banke op og ned i gear og er i øvrigt magen til den, der ligger i Peugeot RCZ. I hårnåle og langsomme sving sidder du desværre og savner et spærredifferentiale, for der er rigeligt med kræfter, så røg i hjulkasserne er derfor et fænomen, du ofte vil støde på.

Peugeot’s største hovedpine lige nu kan meget vel være Ford Fiesta ST. Jeg husker tydeligt, da Søren Juul begejstret kom hjem fra den første køretur i Fiesta ST, der foregik på Napoleonsruten omkring Nice. Han berettede om en ægte mini-GTI. Jeg har derfor store forventninger, da jeg drejer nøglen. Kabinen er umiddelbart mindre ekstravagant end i 208 GTi, men sæderne støtter bedre og er placeret lavere. Kørestillingen er faktisk lige i øjet.

På papiret er ST-motoren lidt nede på kræfter i forhold til franskmanden, men det er det sidste, jeg tænker på, da startermotoren tager fat. Udstødningen hoster og popper, og det mindste vrik med storetåen får omdrejningerne til at fare mod det røde felt. Det er en aldeles herlig oplevelse, allerede inden jeg har kørt en meter. De første accelerationer får mig ærlig talt til at tvivle på Ford’s opgivelse af ydelsen. Godt nok har motoren i Fiesta ST et fantom-moment på 290 Nm ved 1.600 o/min på grund af en overboost-funktion, der virker i op til 20 sekunder, men bilen flytter sig stadig langt hurtige, end hvad 182 hk normalt lægger op til.

Godt gennem de første par kurver kan jeg kun give min kollega ret. Styretøjet er eminent. Ford kan bare noget, når der skal sendes den rigtige fornemmelse fra forhjulene og op til rattet. Allerede efter få kilometer ved jeg, at det i virkeligheden er Ford Fiesta ST, der er arvtager til alle de elementer, den legendariske Peugeot 205 GTi stod for. Du kan ikke sætte fingeren på én ting. Det er summen af hele oplevelsen, der gør Fiesta ST til en humørbombe. Motoren og styretøjet skal dog have en stor del af æren. Speederresponsen er øjeblikkelig, lyden er potent og sprudlende, mens styretøjet er helt fantastisk.

Nissan Juke har lige siden fødslen været et kontroversielt køretøj. Nogle ser den som et frisk pust, mens andre ganske enkelt ikke forstår den. Med Nismo-udgaven bliver den sidstnævnte gruppe uden tvivl endnu mere forvirrede. En Juke som GTI! Hva’beha’r? Men jeg må indrømme, at jeg er en smule betaget af Juke’n, så jeg har glædet mig til at stige ind i den, hvor en sportslig kabine åbenbarer sig. Dybe sportssæder og et lækkert GT-R-rat svøbt ind i Alcantara slår stilen an. Juke Nismo fås kun i sort, sølv eller perlemorshvid, og de sorte 18” fælge er en del af Nismo-sminken.

Bag rattet er den største fejl, at du kun kan justere det op og ned og ikke i længden. Derfor er det umuligt at finde den helt perfekte kørestilling. Næste fejl opdager du, når du drejer nøglen. Trods det faktum, at motoren yder 200 hk, lyder den alt andet end barsk. Men forhjulene høvles rundt, ligeså snart jeg slipper koblingen, så der er kræfter i den, selv om motoren lyder som noget fra en Scalextric-bil. Den 6-trins gearkasse er Juke Nismo’s største trumfkort. Gearene ligger tæt, og gearstangen er placeret perfekt. Sjettegearet burde dog have en lavere udveksling, da motoren pisker løs allerede ved 120 km/t.

Hvis du er fast deltager på trackdays, fungerer Juke Nismo ikke helt. I hvert fald ikke før den mere hårdkogte Nismo R-udgave ankommer til næste år. Den får spærredifferentiale på forakslen og lidt større overarme. Til den daglige gang spas, gak og løjer er Juke Nismo nu slet ikke så tosset - i særdeleshed ikke hvis du er lidt af en original og elsker at være anderledes. Den kan ikke måle sig helt med de to andre bøller. vi har med i dag, men Juke Nismo er så sandelig den mest vellykkede Juke til dato.

Er du ikke allerede tiltrukket af idéen om at få en prøvetur i en Fiesta ST, så husk lige dette: Prisen er klart den laveste af dagens tre deltagere. Det er sjældent nu til dags, at bedst også er billigst, men det gælder altså Fiesta ST. Så det er sådan set bare at få hanket op i dig selv og få fraristet en Ford-sælger nøglen til den frække ST. Vi lover dig for, at du er solgt lige med samme.

Måske er du interesseret i...