Zenvo ST1 indtager København

I slutningen af januar var den vilde Zenvo ST1 i København for at optage en video. Nu er den færdig, og den er blevet superflot.

2. marts 2016 af Christian Thestrup

En grå mandag i slutningen af januar blev vi her på Bil Magasinet pludselig bombarderet med billeder fra læsere, der havde spottet den danske superbil, Zenvo ST1, i det indre København. Dem kan du se her.

Det viste sig, at bilen med de 1.104 hestekræfter var på besøg, fordi Zenvo skulle skyde en video med vilddyret, og nu – en måneds tid senere – er filmen færdig.

Og det kan godt være, at Jeremy Clarkson var hård ved bilen i Top Gear, og at den havde lidt problemer med noget ild under Copenhagen Historic Grand Prix i sommer, men når man ser den glide rundt på de små veje og landsbyer på på Sydsjælland og gennem København som et rovdyr på jagt, kan ikke engang en grå, kold og våd mandag få denne bil til at se dårlig ud. Kig selv med her.


Zenvo skød i samme ombæring en anden video med superbilen, hvor den får lidt mere gas. Den kan du se her.

Mere

Måske er du interesseret i...