Ulrik Drejsig, direktør for Volkswagen Danmark
Ulrik Drejsig, direktør for Volkswagen Danmark

VW: 2015 blev vores værste år nogensinde

Volkswagen oplevede i efteråret 2015 sin værste krise til dato, men var alligevel det mest solgte mærke i Danmark

5. januar 2016 af Bil Magasinet
#VW

På trods af Diesel-gate, der brød ud 18. september 2015, blev året slet ikke dårligt for Volkswagen Danmark, Med 22.499 solgte biler kan de igen kalde sig Danmarks førende bilmærke, med en markedsandel på 10,8 pct. Mikrobilen Up er fortsat den mest solgte bilmodel med 7.955 stk.

Samtidig har Volkswagen skiftet ledelsen ud, Ulrik Drejsig er pr. 1. januar 2016 tiltrådt som ny direktør. Han erstatter Ulrik Schönemann, der er udnævnt til administrerende direktør for Skandinavisk Motor Co. Ulrik Drejsig har tidligere været marketingchef for Volkswagen, og vender nu tilbage til bilbranchen efter at have været tre år i mediebranchen.

”Det har været lærerige år for mig og jeg er samtidig glad for nu at skulle orkestrere så stærkt et brand som Volkswagen. Det føles som det helt rigtige valg, og jeg har selvfølgelig fulgt dieselsagen nøje fra sidelinjen siden september”, siger den nye direktør.

”Det er en stor opgave, som jeg vil gå til med ydmyghed og hvis der er noget, som Volkswagen som organisation har lært af dieselsagen, så er det netop ydmyghed. At danskerne til trods for dieselsagen igen i år har gjort Volkswagen til Danmarks bedst sælgende mærke, mener jeg at vi bør være både stolte og meget, meget taknemmelige for. Det vidner om et utroligt stærkt produkt og et brand, som danskerne kan relatere sig til og derfor nok også har lyst til at tilgive.”

 

VW Passat GTE Variant
VW Passat GTE Variant

Volkswagen Danmark er i dialog med de danske myndigheder om proceduren for de biler, der i løbet af 2016 skal opdateres på grund af Diesel-gate. I alt drejer det sig om ca. 50.000 biler, som skal have en opdatering på et Volkswagen-værksted. Volkswagen forventer, at opdateringen varer mellem 30 minutter og en time.

Nyheder i 2016 omfatter hybridbilen Passat GTE i foråret efterfulgt af en ny Tiguan. Lidt senere støder Golf GTI Clubsport og i efteråret Beetle Dune til.

2016 VW Tiguan
2016 VW Tiguan

Mere

Måske er du interesseret i...