ford mondeo ST-Line front
Ford Mondeo 2,0 TDCI ST-Line Powershift

Mondeo 2,0 TDCI ST-Line med 180 hk diesel og et moment på 400 Nm kører op til 20,4 km/l og har en beskatningsværdi på 339.224 kr.

© Bil Magasinet

ST-Line skal give sporty Ford'er til folket

Lancerer nyt udstyrstrim lige under Titanium på seks modeller – du får detaljerne her

20. november 2017 af Steen Bachmann

Ford lancerede et nyt sportsligt udstyrstrim for et år siden samtidig med lanceringen af den opfriskede Kuga, og det spreder sig nu til yderligere fem af mærkets modeller. 

Det nye udstyrsniveau hedder ST-Line og er prissat, så det i de fleste tilfælde vil være uattraktivt at vælge det hidtil mest populære trim, Titanium. I hvert fald hvad angår Ford Focus, hvor ST-Line ligefrem er billigere end Titanium på trods af et højere udstyrsniveau.

Seks modeller som ST-Line

Fremover fås Fiesta, Focus, Mondeo, S-Max, Kuga og Edge med ST-Line udstyr. Det omfatter større alufælge, skørtesæt, sportsrat og -stole med røde kontrastsyninger med mere. 

Ford Fiesta 1,0 EcoBoost ST-Line front
Ford Fiesta 1,0 EcoBoost ST-Line


Ford Fiesta ST-Line

Med ST-Line begynder priserne på Fiesta ved 162.970 kr., men det er med en gammel 4-cyl. sugemotor uden turbo og med beskedne 85 hk – Fiesta fortjener mere end det. Gå derfor minium efter en 1-liters Ecoboost turbomotor med 125 hk, der fås fra 181.090 kr. Det er en merpris på ca. 8.000 kr. i forhold tl. Titanium. Den 140-hestes udgave af den 1-liters turbomotor fås både som ST-Line og Vignale. Her er ST-Line til 186.040 kr. ca. 13.000 kr. billigere end luksusudgaven Vignale.

Ford Focus 1,0 EcoBoost ST-Line st.car front
Ford Focus 1,0 EcoBoost ST-Line st.car

Ford Focus ST-Line

ST-Line pakken til Focus omfatter 17" alu, ST-Line bodykit, sportssæder med røde syninger, sænket sportsundervogn og LED-kørelys. For en 5-dørs 1,0 Ecoboost med 125 hk er ST-Line faktisk den billigste variant, så du skal godt tosset, hvis du tager en dårligere udstyret Trend. Den store 1,5 Ecoboost med 182 hk fås fremover kun som ST-Line.

Ford Mondeo 1,0 EcoBoost ST-Line st.car front
Ford Mondeo 1,0 EcoBoost ST-Line st.car

Ford Mondeo ST-Line

Mondeo ST-Line har 18" alu, elbetjent førerstol med hukommelse og 10-vejs justering, ST-Line lister, -bodykit og -læderrat. Businesspakke 1 og aktiv fartpilot er standard. Ford har endnu ikke udregnet kontantpriser på Mondeo ST-Line, da denne type biler kun sjældent sælges til private købere. Som firmabil begynder beskatningsværdien ved 339.224 kr. for en Mondeo 2,0 TDCI  Powershift ST-Line med dobbeltkoblingsgear og 180 hk. Der fås både 5-dørs og stationcar, og ST-LIne fås også med 1,5 Ecoboost benziner med 160 hk.

Ford Kuga 2,0 TDCI ST-Line
Ford Kuga 2,0 TDCI ST-Line


Ford Kuga ST-Line

SUV'en Kuga fik et facelift i 2016. Priserne med ST-Line begynder ved 320.020 kr. for en 1,5 diesel med 120 hk og dobbeltkoblingsgear. Det er faktisk en ret skarp pris.

Ford Edge 2,0 TDCI AWD
Ford Edge 2,0 TDCI AWD

Ford Edge ST-Line

Den store firehjulstrukne Edge bygges i Canada og opleves som ganske amerikansk i sit væsen på godt og ondt. Den kører fint til den bløde side, og er kæmpestor, selv om her kun er fem sæder. ST-Line versionen har 20" alu, sportsundervogn, Sony high end-anlæg med 12 højttalere med mere. Prisen for en 210-hestes diesel med firehjulstræk, automatgear og ST-Line udstyr er 606.733 kr.

Ford S-Max 2,0 TDCI ST-Line
Ford S-Max 2,0 TDCI ST-Line


Ford S-Max ST-Line

ST-Line kommer i første omgang i firmabiludgaven af S-Max. Her begynder priserne ved et beskatningsgrundlag på 393.688 kr. for en 2-liters diesel med 180 hk og dobbeltkoblingsgear.

Ford EcoSport ST-Line
Ford EcoSport ST-Line

Ford EcoSport ST-Line

I foråret 2018 kommer der en ST-Line mere: Den høje EcoSport lanceres i Danmark i forbindelse med et facelift. Den kommer også som ST-Line. Priserne kender vi endnu ikke.

Måske er du interesseret i...