2018 Dodge Challenger Hellcat Widebody
2018 Dodge Challenger Hellcat Widebody © Automedia

Spionfoto: Sprød Dodge Challenger spottet med ekstra bred røv

Automedia fanger en særlig bred udgave af muskelbilen Dodge Challenger Hellcat. Se billederne lige her – og bliv klogere på, hvordan du får fingrene i din egen Hellcat.

10. maj 2017 af Steen Bachmann


Med lanceringen af den fuldstændig forrykte Dodge Challenger SRT Demon med 852 hk ser den almindelige Hellcat pludselig helt ordinær ud. Så hvordan appelerer man til fans af Demon, som strengt taget ikke behøver en Demon, men kan nøjes med en Hellcat?

Man udvikler et widebody-kit, der giver Hellcat sit eget look.

2018 Dodge Challenger Hellcat Widebody
2018 Dodge Challenger Hellcat Widebody © Automedia


Automedia har skudt denne ekstra brede Challenger ved Dodge’s hovedkvarter i Auburn Hills, Michigan. Det er tilsyneladende ikke en Demon, for her er fronthjelm og logoer fra Hellcat, og hverken dæk eller fælge er fra Demon. 

2018 Dodge Challenger Hellcat Widebody
2018 Dodge Challenger Hellcat Widebody


Automedias kilder mener at vide, at det er en widebody Hellcat for kunder, der gerne vil have en Demon, men ikke lige deltager i quartermile-sporten eller dragster-miløjet til hverdag. 

Der er sandsynligvis tale om en pakke, der vil kunne fås til Dodge Challenger Hellcat senere på året på linje med fartstriber og sort fronthjelm, som allerede fås som udstyr til Hellcat.

2018 Dodge Challenger Hellcat Widebody
2018 Dodge Challenger Hellcat Widebody

Dodge Challenger SRT8 Hellcat er en 2-dørs coupé med 6,2-liters V8 med kompressor. Den yder 707 hk på baghjulene via en 6-trins manuel gearkasse eller en 8-trins automatgearkasse.


Prisen på gaden i USA inklusive nummerplader og levering er $70.000 (475.000 kr.). Dodge fås ikke i Europa, men det vil være muligt at købe bilen i USA og ombygge den til EU-specifikationer med blinklys på siden og speedometer i km/t i stedet for miles. 

Når bilen er transporteret til Danmark, skal der betales told. Herefter 25 pct. moms. Og så ganger vi med 2,5, så vi får en pris inkl. 150 pct. afgift.

Fradrag for sikkerhedsudstyr og tillæg for dårlig brændstoføkonomi ophæver nogenlunde hinanden og skal derfor ikke medtages.

Det vil alt i alt være en kostbar affære. En ny Hellcat vil mindst løbe op i 1,7 mio. kr. herhjemme, når du har været omkring Skat. 

Larmer for meget

Trafikstyrelsen oplyser til Bil Magasinet, at Hellcat larmer for meget til at kunne blive typegodkendt i EU. Derfor kan det være en mulighed at montere en udstødning fra en almindelig Challenger SRT for at få bilen synet i Danmark.

Det er bare ikke nødvendigvis en god løsning, lyder det fra Trafikstyrelsen. Når der skal mere luft igennem den samme udstødning, så støjer den mere. Man skal finde en anden løsning på problemet.

Det er muligt, at tyskerne giver dispensation til at støje lidt mere, end man har lov at kræve via EU-direktiverne. De kan have lempeligere regler for enkeltkøretøjer. Det har vi bare ikke i Danmark.

Flere interesserede danske købere af en Hellcat har undersøgt mulighederne for at importere den til Danmark, men den har hidtil ikke kunnet godkendes.

Find en Hellcat i Tyskland

Det nemmeste vil være at købe en ny parallelimporteret Hellcat i Tyskland. Den er allerede ombygget til EU-specs, og vil kunne importeres og indregistreres i Danmark på et par dage (vi aner ikke, hvad de har gjort med støjproblemet, og om den kan synes i Danmark). 

Der står aktuelt en i skrigende grøn hos en forhandler i Sauerland i det centrale Tyskland til en eksportpris på 80.000 euro (600.000 kr.). Det vil give en anslået pris på danske plader på 1,5-1,6 mio. kr.

2018 Dodge Challenger Hellcat Widebody
2018 Dodge Challenger Hellcat Widebody © Automedia

Måske er du interesseret i...